Nummer 7 – Thomas Laybourn
Verdensmester i 2009. Europamester i 2006 og 2008. All England-finalist i 2012.
Thomas Laybourn voksede op i Hareskovby, hvor han far John var aktiv i den lokale badmintonklub. Thomas fik lov at komme med, da han blev syv år. Han viste sig tidligt at have et stort talent med enorm springstyrke og fleksibilitet, men fysikken kunne ikke helt følge med.
Han skiftede til Værløse Badminton, hvor han stod i skyggen af Ungdoms-Europamesteren Claus Jensen og Ungdoms-Danmarksmesteren Morten Grove. Thomas uddannede sig som grafiker og spillede på Værløses andethold.
Men så tog han en vild beslutning. Han solgte lejligheden og sin Alfa Romeo, og flyttede hjem på børneværelset. Han satsede alt på badminton. Det gav snart pote.
Thomas kom ind på landsholdstræningen og kæmpede sig stille og roligt frem i hierarkiet. I 2004 blev han makker med den fire år yngre og særdeles hårdtslående Kamilla Rytter Juhl. De udviklede en ekstremt aggressiv spillestil og vandt i 2005 det danske mesterskab i mixeddouble. Året efter vandt de EM og gentog triumfen to år senere.
Parret nåede kvartfinalen ved OL i Beijing i 2008 og igen ved OL i London i 2012.
Karrierens største resultat kom ved VM i 2009. I den indiske by Hyderabad. I semifinalen vandt de over det topseedede koreanske par og i finalen blev det til sejr i to sæt over de indonesiske legender Nova Widianto og Lilyana Natsir. Dermed skrev de sig ind i rækken af danske verdensmestre.
I 2010 blev det til førstepladser ved Denmark Open og Singapore Open og i 2012 en finaleplads ved All England Open.
Thomas Laybourn stoppede sin internationale karriere i 2012, men fortsatte en del år på klubplan i Badmintonligaen.
