Nummer 9 – Søren Hansen.
To gange vinder på European Tour. Deltager ved Ryder Cup 2008. Top-50 på verdensranglisten i 2008.
Søren Hansen var et multitalent af en særlig kaliber. Han var en særdeles lovende fodboldmålmand. Han var på udvalgt hold som basketballspiller. Men i sidste ende valgte han golfsporten. Det kom han ikke til at fortryde.
Efter en del år på det danske amatørlandshold med deltagelse ved EM og VM for hold vandt han i 1997 DM i slagspil. Herefter blev han professionel.
Året efter vandt han sin første turnering på Challenge Tour og kvalificerede sig til European Tour ved at blive samlet i Top-10.
I 2002 kom hans første triumf på European Tour. Efter et dramatisk omspil med tre andre spillere trak han sig sejrrigt ud af Murphy´s Irish Open.
I september 2007 tog han sin anden sejr på European Tour. Denne gang i suveræn stil med fire slag ned til nærmeste rival ved Mercedes-Benz Championship.
Sejren bragte ham i top-50 på verdensranglisten og en række andre topresultater sikrede Søren Hansen en plads på det europæiske Ryder Cup-hold i 2008.
De gode resultater fortsatte de følgende år. Det blev resultat i en Major blev en sjetteplads i US Open Championship i 2009.
I 2012 kom en alvorlig håndledsskade, men Søren Hansen trænede sig tilbage og var på European Tour frem til 2016, hvor han spillede afskedsturnering på hjemmebane ved Made In Denmark.
I 2017 blev Søren færdiguddannet som certificeret PGA golftræner. I sin første trænerstilling var han med til at starte Great Northern Golf Club på Fyn op. Siden efteråret 2019 har han været selvstændig golftræner med base på Fyn.
I dag er han blandt de førende golftrænere i verden og er nu til OL i Paris med to af sine spillere/klienter, danske Nicolai Højgaard og italienske Matteo Manassero.
Søren har fortsat kontakt til sine gamle basketballkammerater.
Furesøs største sportsstjerner – Nummer 9 Søren Hansen
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest