Lørdag den 29. august inviterer Værløse Bymidte til Bymidtehygge med tivolitoget Futte, dejlig jazzmusik og aktiviteter med lokale foreninger.
På lørdag inviterer Bymidtens butikkerne til Bymidtehygge, som handler om foreningsliv, musik og sjov for børnene.
-Furesø Kommune har nemlig et stort og varieret foreningsliv. Det skaber fællesskab, engagement og gode oplevelser og bidrager til at gøre vores kommune til et dejligt sted at bo. Det stærke foreningsliv vil Værløse Bymidte gerne være med til at bakke op om, lyder det fra Søren Engberg, formand for Centerforeningen Værløse Bymidte.
På lørdag kan ma derfor møde nogle af byens foreninger i Værløse Bymidte, hvor de fortæller om deres aktiviteter og fællesskaber. Måske finder man – eller genfinder – sin næste store interesse.
Samtidig fylder Bymidten dagen med musik og børnesjov.
Omkring foreningerne skaber jazztrioen Frim Fram den musikalske hygge. Der bliver også masser at glæde sig til for de yngste. Futte kommer og kører børnene en tur rundt i Bymidten, og der vil både være karrusel og hoppeborg.
Det hele foregår lørdag kl. 10.00–14.00
Mød bl.a følgende foreninger:
Hjerteforeningen Furesø
Skiklubben Hareskov
Furesø Teakwondo Klub
Sct. Georgs Gildet i Farum
Farum Folkedansere
Furesø Løbeklub
Søsterloge nr. 44 Sirius
Amnesty Furesø







