Der arbejdes i den grad på gågaden på Værløse Bymidte. En efter en får butikkerne skiftet de gamle og triste facader ud med nye flotte glaspartier. Torsdag formiddag var turen kommet til Værløse Optik.
– Det bliver megaflot, siger Camilla Hovard, indehaver af Værløse Optik.
Furesø Kommune og DEAS, som har ansvaret for en del af bygningerne på Værløse Bymidte, indgik i foråret 2023 en aftale, som skal eliminere forhindringer i forhold til en udvikling af Værløse Bymidte. En såkaldt hjemfaldspligt på flere af bygningerne var en del af problemet. Det er løst med den nye aftale, hvor Furesø Kommune er gået med til at udsætte hjemfaldspligten.
Aftalen indebærer, at DEAS bedre kan investere i ejendommene. Det indledende arbejde er allerede sat i gang, men af gode grunde vil det fysiske arbejde først gå i gang efter julen.
Marianne Karlsen, Asset Manager i DEAS Asset Management, siger:
– I begyndelsen af det nye år begynder facaderenoveringen på to af de ejendomme, vi har ansvaret for, Bymidten 41 til 112, ud mod strøggaden. Af hensyn af julehandlen påbegyndes facadearbejdet først efter julen i det nye år, siger Marianne Karlsen og fortsætter:
– Facaderne udskiftes, og de eksisterende baldakiner renoveres. Det vil give et lettere og lyst udtryk til facaden, og der arbejdes med at skabe så store glaspartier som muligt. Samtidig er der en række energibesparende gevinster, når der skiftes til trelagsvinduer samt LED-belysning. Renoveringen tager nogle måneder, så til foråret kan butikker og besøgende se frem til en opgradering af udtrykket ud mod strøggaden, forklarer Marianne Karlsen.
Hov – Der er hul i butikken
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest
1 kommentar til “Hov – Der er hul i butikken”
Bare ikke prisen stiger voldsomt, så butikkerne ikke har råd til at være der. Det er sket mange gange med DEAS andre egendomme…..
Der er lukket for kommentarer.