I Værløses diskuterer man på livet løs Baunesletten. I Gladsaxe har et lignende projekt fire år på bagen og er blevet udvidet.
Furesø Kommunes store projekt for et samlet græsningsområde rundt om Farum Sø har ikke kun rødder tilbage til Mols Laboratoriet. I de omkringliggende kommuner er lignende projekter godt i gang.
Herlev og Gladsaxe Kommuner åbnede i vinters en stor fold i Fedt- og Smørmosen. Og Gladsaxe Kommune kom allerede i 2020 på banen med et græsningsprojekt ved Høje Gladsaxe.
Folden i Høje Gladsaxe Park startede med 12 hektar, men er netop blevet udvidet med yderligere fem hektar, som går ind i Utterslev Mose. Det sker i samarbejde med Københavns Kommune.
Udvidelsen blev markeret med en gåtur med deltagelse af 60 lokale borgere. Borgmester Trine Græse (A) holdt en tale i den anledning.
– Vi er meget glade for at kunne udvide folden her i Høje Gladsaxe Parken. Parken er et af de få steder i Danmark, hvor man kan opleve naturheste og okser, der græsser året rundt midt i et byområde. Den oplevelse er der mange borgere, der takker ja tak til. Derudover er det fantastisk at se, hvordan naturhestene og okserne bidrager til biodiversiteten, sagde borgmester Trine Græse
Udvidelsen med de fem hektar betyder, at de tre naturheste og to galloway-okser i folden nu har i alt har 17 hektar at boltre sig på.
Ifølge en pressemeddelelse fra Gladsaxe Kommune kunne deltagerne med egne øjne se, hvordan de tidligere store græsarealer i dag er blevet til smukke blomsterenge, hvor ranunklerne danner store gule blomstertæpper, som tilbyder nektar og pollen til mange forskellige insekter. Der er også kommet mange blomster af arten Almindelig syre, der har meget små, fine røde blomster. Almindelig syre er værtsplante for Lille ildfugl, som er en lille rødorange dagsommerfugl, som biologerne håber der kommer en stor bestand af i fremtiden i området.
Noget tyder også på, at stærebestanden, som i en årrække har været lav i Utterslev Mose, har fået en håndsrækning som følge af et stigende antal insekter i folden. Det betyder, at der i dag kan observeres mange stære i folden, som er på jagt efter føde.
– Når hestene spiser græsset ned, får blomsterne bedre betingelser for at vokse frem. Og om vinteren gnaver dyrene i barken på træerne og skaber nye levesteder for biller og svampe. Hestepærerne er derudover mad for insekter, som igen vil være mad til fugle og padder. Derfor ser vi i dag både flere fugle og insekter, siger biolog Ayla Nurkan Gretoft, der var en af rundviserne på turen.
