19-årige Levy Nene scorede to gange, da FC Nordsjælland holdt skydetelt mod Fredericia.
Af Mikkel Kjølby
Med tre nederlag på stribe fik FC Nordsjælland i den grad tanket selvtillid med en storsejr over oprykkerne fra Fredericia.
Mest bemærkelsesværdigt, at den 19-årige offensivspiller Levy Nene er tilbage i form. Han kom til klubben i sommeren 2024 fra Right to Dream Akademiet og slog hurtigt igennem.
Men fra sommerferien var han ikke med i startopstillingen. Han glimrede ved sit fravær, og der er aldrig kommet en officiel forklaring på, hvorfor han ikke spillede mere end han gjorde. Levy Nene er kommet ind fra bænken i de sidste to kampe, og denne gang startede han på banen.
Mod Fredericia bekræftede han talentet med to scoringer. Det samme gjorde midtbanespilleren Justin Janssen, mens norske Runar Norheim var på pletten en enkelt gang.
Med seks runder tilbage af grundspillet er FC Nordsjælland fortsat ikke i top-6.







