Fra et vanskeligt udgangspunkt lykkedes det Farum Fjernvarme at forhandle fratrædelsesaftalen med direktør Nighat Kamal ned fra 16,3 til 12 mio. kr. Redegørelsen forklarer ikke, hvordan det lykkedes.

Det bliver Farum Fjernvarmes forbrugere, som kommer til at betale for fratrædelsesaftalen med direktør Nighat Kamal. Prisen bliver 3000 kroner pr. standardhus.

I forbindelse med sammenlægningen af Farum Fjernvarme og Vestforbrænding har Farum Fjernvarme indgået en fratrædelsesaftale med direktør Nighat Kamal.
Tilbage i 2020 indgik parterne en uopsigelig aftale, som gik begge veje. Det skete for at sikre de rette kompetencer i forbindelse med anlægget af varmepumpen i Farremosen. Nighat Kamal var berettiget til ti års løn. Beløbet på 16,4 mio. kr. blev dog forhandlet ned til 12 mio. kr.
De omkostninger påfalder forbrugerne i Farum.
I sammenlægningsaftalen er der indarbejdet mulighed for et Farumfradrag eller tillæg. Farum Fjernvarme får mulighed for at sælge en grund ved varmepumpen i Farremosen, hvilket kan indbringe det beløb over 15 mio. kr. samt et salg af CO2 kvoter. Hvis grunden ikke bliver solgt, overtager Vestforbrænding grunden til aftalt pris kr. 15.000.000.
Det havde givet forbrugerne i Farum en større tilbagebetaling til de meget høje varmepriser, men i aftalen er der også indarbejdet en aftale om rimelige udgifter. Den omfatter penge til bestyrelsesarbejde og honorar til bestyrelsen en tid fremover, men ikke penge til en fratrædelsesaftale.
Repræsentantskabsmedlem for de kommunalt ejede ejendomme Ole Kristensen har beregnet prisen til 3000 kroner pr. standardhus i Farum. 
Ole Kristensen kom ind i repræsentantskabet efter kommunalvalget i 2021. Beslutningen er taget af bestyrelsen i 2019 – uden at repræsentantskabet har taget stilling. Bestyrelsen har selv valgt at forhandle sig til en aftale i 2022 uden, at repræsentantskabet har skullet tage stilling.
– Jeg forstår til fulde nogle af årsmødets deltageres forundring over, at en direktør kunne have så fordelagtig en fratrædelsesaftale, siger Ole Kristensen. 
Han vurderer dog fortsat, at Farum Fjernvarmes kunder vil få en meget lavere varmepris fremover. 
– Der er alligevel en god sandsynlighed for, at Farums forbrugere får samme pris for fjernvarmen som resten af kommunerne i Vestforbrænding. Hvis det lykkedes at sælge grunden til godt over de 15 mio. kr. uden for store omkostninger samt få en god pris for CO2 kvoterne vil Farum Fjernvarme kunder kunne få et kortvarigt Farum-fradrag, forklarer Ole Kristensen.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

1 kommentar til “Gyldent håndtryk koster 3.000 kr. pr- bolig”

  1. Ole Kristensen

    Det er her på sin plads at nævne, at Farum Fjernvarmes bestyrelse traf beslutningen i 2019.

    Jeg har siddet i repræsentantskabet fra efter kommulvalget i 2021. Derfor er jeg IKKE ansvarlig for den meget store fratrædelsesordning med Farum Fjernvarmes direktør. Det har bestyrelsen i 2019. Den nye bestyrelse har ansvaret for, at den aftale, som en anden bestyrelse havde indgået blev lidt mindre!

    De 4 kommmunale repræsentanter har samarbejdet for at få fusioneret Farum Fjernvarme ind i Vestforbrændingen. Det er nu lykkedes med et helt enigt repræsentantskab.

Der er lukket for kommentarer.