Kvindeholdet hentede en sejr imod Hørsholm-Rungsted. Herreholdet tabte fire matchtiebreaks imod ATK.
Af Mikkel Kjølby
Hareskov-Værløse Tennisklub kvindehold var på en barsk opgave i første runde af elitedivisionen indendørs. HVTs hold bestod af fire spillere fra årgang 2009.
Emma Brandt Schultz stod for den enlige sejr i tredjesinglen i en tæt matchtiebreak. Anna Brandt Schultz og Cassandra Davids Hinnerskov tabte i to tætte sæt i førstedoublen.
Olivia Thiemke er skadet og kommer i spil senere på sæsonen. HVT har fået tilgang af Vera Elander Rasmussen, årgang 2010. Hun kommer formentlig i spil til førsteholdet.
– Vi kan komme tæt på slutspillet, og vi kan komme i fare for at rykke ned. Det kommer lidt an på skader og hvordan de andre hold stiller mod os. Vi håber at kunne overraske i nogle af kampene, vurderer cheftræner Mikkel Nørby.
Herreholdet har mistet Felipe Stevns Mikkelsen til B 93, og med Christopher Lund-Kyhl og Philip Carstensen på college i USA er der blevet plads til veteranen Thomas Oggesen.
– Der er et hårdt slag at miste Felipe.. Derudover har vi to drenge på college, som også gør det svært. Denne sæson bliver en, hvor vi må grave dybt men det kan vi også godt. Holdet har stadig muligheder for at drille de fleste hold i rækken, vurderer Mikkel Nørby.
HVT fik en skidt sæsonstart med 0-6 i ATK. Fire af kampene blev afgjort i matchtiebreak, men HVT tabte dem alle.
Rafa Miralles, Ervin Mesic, Lukas Wendelboe, Jens Schou og Thomas Oggesen spillede i første runde. Kristian Grøn og Mikkel Nørby kan komme i spil senere.







