Gl. Hareskovvej spærres fra Åvej til Rolighedsvej fra uge 34 til 42 i forbindelse med fjernvarmeudrulningen.
Af Mikkel Kjølby
Der graves og arbejdes på livet løs i Hareskovby denne sommer. Der har både været forsyningsarbejde med vandforsyningen i det centrale Hareskovby og gravearbejde i forbindelse med fjernvarmeudrulningen.
Nu kommer den største udfordring. En af byens helt store færdselsårer, Gl. Hareskovvej spærres fra Åvej til Rolighedsvej fra uge 24 op til uge 42.
Hareskovborgerne afspærres dog ikke helt fra REMA 1000 på Gl. Hareskovvej. Der bliver omkørsel via Åvej og Rolighedsvej til Gl. Hareskovvej.
Afspærringen starter lige efter krydset Gl. Hareskovvej/Åvej, så man kan fortsat køre af Åvej mod Ring 4.
Afspærringen etableres den 17. august og fjernes efter planen op til efterårsferien.







