Der var store planer for Hjortøgårds fremtid efter lukningen af Flyvestation Værløse. Men natten til fredag den 4. februar stak en ukendt gerningsmand ild til gården.
Af Mikkel Kjølby
I dag er der kun et omrids af gårdens fundament tilbage, men var alt gået som ønsket, så havde Hjortøgård i dag sprællet af liv og glade mennesker, som centrum for Naturstation Hjortøgård.
Natten til fredag den 3. februar 2011 var en iskold nat på Flyvestation Værløse. Området lå øde hen. Flyvestation Værløse var lukket som operativ base i 2004. Nordlejren var solgt fra til byudvikling og var hegnet fra.
Et par nattevagter fra Svanemøllens Kaserne kom til Flyvestation Værløse for at patruljere og smide uvelkomne gæster hjem.
De kom ind af Søndret Vagt og kørte rundt et stykke tid. Da de vendte bilen ude i den vestlige ende af Flyvestation Værløse, fik de øje på lys fra Hjortøgård.
De kørte i høj fart til stedet, men måtte kravle under hegnet for at komme ind til den brændende gård. En af dem løb ned til Nordre Vagt på Lejrvej for at alarmere brandvæsenet og hjalp med at guide brandbilerne ind gennem hegnene.
Da ilden var slukket, var stuehuset nedbrændt, men den sydlige længe stod endnu.
Det er aldrig blevet opklaret, hvem der satte ild til Hjortøgård og hvorfor det skete.
Henning Svendsen fra Nordsjællands Politi fortalte til lokalpressen, at branden formentlig var antændt med brandbær væske. Der var ikke strøm til gården på den tid, så en kortslutning kunne det ikke være. Det blev henlagt som drengestrenger.
Dem var der mange af på den tid. Flyvestation Værløse var i et vakuum. Uden faste brugere og manglende afklaring af fremtiden. Forskellige drengegrupper eller banden om man vil, hjemsøgte området og lavede drengestreger. Der var flere mystiske brande i halmballer og lader på den tid, husker vagten fra dengang.
Hvem som helst, når som helst.
Hjortøgård er en af de oprindelige gårde i Kirke Værløse. Den blev udflyttet til gårdens jorde efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet.
Stuehuset blev dateret til 1850 i Bygningsregistranten for Nordlejren i forbindelse med lukningen af Flyvestation Værløse.
Den var ejet af Slægten Knudsen. Det mest berømte medlem af familien var forfatteren Knud Hjortø (1869-1931), som tog navn efter barndomsgaden. Han var en af sin samtids mest berømte forfattere i landet, og manden som fik indført Bolle Å i det danske alfabet, da han ønskede et opgør med gammeldags skrivemåder.
Gården blev købt af den danske stat i 1910, da man ønskede at forstærke det danske forsvar med træningslejre rundt om København. Det førte til etableringen af Værløselejren på Laanshøj på en del af Hjortøgårds jord. Elev gården lå på Sandet lige ved den gamle vej fra Kirke Værløse til Bringe (I dag en del af Perimetervejen red.)
I 1934 begyndte anlæggelsen af Værløse Flyveplads, som efter Anden Verdenskrig fik navnet Flyvestation Værløse.
Transport- og Redningseskadrille 721 fik base i denne del af flyvestationen og indtog Hjortøgård som base.
Derfor blev gården og den sydlige længe samt en barakbygning godt vedligeholdt og fremstod i god stand og med kulturhistorisk bevaringsværdi ved lukningen af Flyvestation Værløse i 2004.
Eskadrille 721 var Flyvevåbnets hårde hund. De stod for at flyve forsyninger til Grønland og udførte også redningsoperationer.
Eskadrillens Motto: Hvem som helst, når som helst, var hamret ind over en træbjælke i huset. En morsom sjæl havde set sit snit til at snitte ordene: Med hvem som helst i træbjælken. Det fortæller noget om stemningen.
Hjortøgård var udset til at blive hjemsted for Naturstation Hjortøgård, som skulle arbejde med unge mennesker med ondt i sjælen.
De planer blev lagt i graven med ildebranden.
I stedet blev det til Naturstøttepunkt Hjortøgård, som med Ulrick Moos som ildsjæl fik opført støttebygninger til udeundervisning i området.
For nogle år siden indledte foreningen et samarbejde med Skolelandbruget i Farum. I dag har det ført til, at der skal arbejdes med naturundervisning i området. Det skal blandt andet udføres af unge talenter, som er skoletrætte unge mennesker.
På den måde lever Hjortøgård videre.
