Jonstrup Jazz har inviteret The Ragtime Nightmare til svedig fest i Jonstruphus torsdag den 28. november.
Foreningen Jonstrup Jazz har tradition for festlige jazzaftener i Jonstruphus. Torsdag den 28. november bliver der gang i gaden, når The Ragtime Nightmare kommer på besøg.
The Ragtime Nightmare kommer til Jonstrup lige fra deres vilde, natlige hjemby Berlin. De har i over 5 år fyret op under svedige dansefester med deres karakteristiske blanding af hot jazz, rå blues og livlig ragtime.
Bandet er inspireret af jazzlegender som Jimmie Noone og Bunk Johnson samt de delikate, varme strenge fra Eddie Langs orkester. The Ragtime Nightmare er kendt for deres smagfulde og unikke tilgang til det glemte repertoire af tidlig amerikansk musik.
Aftenen starter med fællesspisning kl. 18.30. Menuen står på Mørbradgryde m. ris og hjemmebagt brød.
Entre: Medlemmer kr. 120,- Gæster kr. 140,-. Alle er velkomne.
Hot jazz, rå blues og livlig ragtime i Jonstrup
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest