Egil Hulgaard flankeret af kredsformændene Lars Falk Hansen og Torben Qvist.

Det Konservative Folkeparti i Egedalkredsen valgte onsdag aften Egil Hulgaard som folketingskandidat.
61-årige Egil Hulgaard har været byrådsmedlem i Furesø Kommune siden 2010, men har også haft plads i Folketinget som suppleant for Mette Abildgaard i to omgange.
Onsdag aften vandt han kampafstemningen om Egedal-kredsens kandidatur. Med stemmerne 23-12 vandt han over udfordreren Allan Beier. Forinden havde de to haft en god debat om konservativ politik.
– Efter et folketingsvalg er man ikke kandidat igen, før man bliver valgt til det af kredsen. Nu er folketingskandidat igen. Det giver mig adgang til, at medvirke til at udforme partiets politik, siger Egil Hulgaard.
Han vil arbejde for at samle den borgerlige fløj.
– Det handler om at samle den borgerlige fløj i Danmark og skal et samfund i bedre balance ud fra mere borgerlige vinkler, siger Egil Hulgaard.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest