Kirke Værløse Kirke, som er fra 1100-tallet, har to velklingende klokker, som begge er fra tiden omkring år 1600. De har således gennem mere end fire hundrede år kaldt sognets folk til kirke.
Af Charlotte Søllner Hernø
Ifølge registranten “Kirkeklokker i Danmark” er den ene klokke støbt i 1593 af kgl. stykkestøber Borchart Gelseter og den anden i 1615 af Hartvig Quellichmeyer.
Det betyder ikke nødvendigvis, at de et opsat i de samme år, men det er dog med en vis sandsynlighed sket, da der sjældent er blevet støbt klokker for at have dem på lager.
Dertil er klokkestøberi et alt for dyrt og krævende arbejde hele vejen igennem.
Tårnet er derimod allerede fra første halvdel af 1400-tallet, dvs. sengotisk, og er bygget af munkesten. Til hvert verdenshjørne er der to glamhuller, dvs. otte i alt, hvorigennem klokkernes lyd kan undslippe.
Før reformationen i 1536 har klokker lydt mange gange i løbet af døgnet, så man i det omkringliggende samfund har kunnet høre, hvornår der er blevet kaldt til gudstjeneste via klokkernes kalden.
Der må derfor have været andre klokker i tårnet, før de klokker, der er der nu, er blevet opsat.
Krige har eksempelvis kostet en del klokker livet. I perioden 1528-29 befalede kongen, at alle kirker, som havde mere end en kirkeklokke, skulle aflevere dem, så de kunne blive støbt om til kugler og kanonrør.
Der har gennem tiden været forskellige forordninger med hensyn til ringning. I dag findes der ud over de liturgiske ringninger morgen- og aftenringningen. Begge klokkeringninger har som andre ringninger katolske rødder, men er fastsat i middelalderen og skal minde mennesket om, at dagens arbejde skal begynde og afslutte med bøn og taksigelse.
Den første danske kirkeklokke kan i øvrigt dateres til omkring år 900, da den tyske munk Ansgar fik tilladelse til at bygge den første danske (træ-)kirke i Hedeby.
