Lyssignalet på hjørnet af Fiskebækvej og Frederiksborgvej har fået et ordentligt smæk, men hvem der gjorde det vides ikke.
Af Mikkel Kjølby
Forrige fredag – dvs. den 25. juli – fik lyssignalet på hjørnet af Frederiksborgvej og Fiskebækvej en ordentlig tur.
Det ser ud til, at et højt køretøj har drejet lidt for snævert om hjørnet. Der er ridser i et skilt og det meget højt placerede lyssignal er bøjet bagover.
– Vi har meldt skaden i Swarco, som står for vedligehold af kommunens lyskryds, men vi har ikke viden om en anmeldelse af episoden og ved derfor ikke, hvad der er sket, eller hvem der gjorde det, siger Gert Klausen, leder af Driftsgården i Furesø Kommune.
Skaden bliver formentlig udbedret i de nærmeste dage.







