Hareskov-Værløse Tennisklubs damehold skal til sommer spille i elitedivisionen i holdturneringen udendørs.
Indendørs er HVT kun i den tredjebedste række, 2. division, men med forventning om oprykning. Første kamp blev vundet med 6-0. I anden runde var modstanden hårdere, men heller ikke KFUM kunne stå imod HVTs piger.
HVT vandt kampen med 5-1.
Holdets mest rutinerede spiller Olivia Thiemke vandt sikkert førstesinglen. Tvillingerne Anna og Emma Brandt Schultz på 14 år sejrede også i singlerne, og så var der førsteholdsdebut til 16-årige Maria Butina, som vandt sin double.
HVTs herrehold vandt med 4-2 ude over ATK efter singlesejre til Rafa Miralles og Christopher Lund Kuhl og gevinst i begge doubler.
HVT er på femtepladsen 1. division i en pulje med otte hold.