Julie Vodder og Jesper Clausen vandt guld ved de danske mesterskaber for tennisveteraner i Hillerød.
Af Mikkel Kjølby
Tennis er en sport for livet. Der er dem, som siger, at det i den grad forlænger livet.
I Hareskov-Værløse Tennisklub er der en stor og aktiv gruppe veteraner. Intet mindre end 20 spillere fra HVT var meldt til mesterskaberne i Hillerød, men der kom en del afbud pga. skader.
Julie Vodder knokler fortsat på. Hun var helt suveræn i damesingle for 40+.
Jesper Clausen og hans makker Ulla Theil var igennem tre hårde kampe på deres vej til guldmedaljerne i 65+ mixdouble. De vandt finalen i to sæt over det topseedede par.
Det blev også til tre sølvmedaljer til HVT. De gik til Malene Seidal Beck i damedouble 45+, Inge Nilsson i mixdouble 60+ og Gitte Schou i damedouble 65+.
Fem spillere nåede frem til semififinalerne: Det drejer sig om: Anette Kastholm, damedouble55+, Sannie Kaltoft, mixdouble 55+, Michael Odfeldt, mixdouble 60+, Karin Henrichsen, mixdouble 65+ og Sirpa Sinikka Bode, mixdouble 75+
I denne uge rettes fokus imod senior-DM på Østerbro.
Her er er HVT repræsenteret ved Karoline Johnsen, Vera Elander Rasmussen, Cassandra Davis Hinnerskov, Olivia Thiemke samt Anna og Emma Brandt Schultz.







