I dag er det vanlig praksis, at danske sportsstjerner får eskorte af jagerfly, når de nærmer sig landing i Kastrup Lufthavn efter en stor triumf, men i 1992 var det en helt anden sag. Flyveleder Mogens Houman gav ordren, men det var tæt på at koste ham karrieren.
Af Mikkel Kjølby
Det var et øjeblik af enorm betydning for den danske selvforståelse. Underhundene fra Danmark havde banket de store hunde. Mindreværdskomplekset blev for en stund glemt i forbindelse med folkefesten efter det danske fodboldlandsholds eventyrlige triumf ved EM i fodbold i 1992.
Efter finalesejren på 2-0 over Tyskland på Nya Ullevi stadion i Göteborg skulle det danske landshold bringes hjem. Det gav stof til grundige overvejelser i forsvarets top. For medierne havde enormt fokus på unødig brug for forsvarets materiel.
Flyveleder Mogens Houman stod med ansvaret for luftrummet som vagthavende i områdekontrolcentralen i Kastrup. Her blev han en lus mellem to fingernegle, indtil han tog en beslutning, som skabte et ikonisk øjeblik i dansk sportshistorie – F-16 eskorten af det danske landsholds indflyvning i et svensk linjefly til Kastrup Lufthavn.
– Inden vagten var jeg blevet kontaktet af den daværende stabschef for Flyvertaktisk Kommando, Laurits Tophøj. Jeg havde fået oplyst, at jeg skulle forhindre enhver form for jagereskorte af flyet med spillerne ind til landing på Kastrup Lufthavn. Jeg kunne kun sige javel, og Tophøj oplyste, at han i perioden var til et stort møde i FN’s hovedkvarter i Washington og havde en stedfortræder, jeg kunne kontakte ved spørgsmål, fortæller Mogens Houman.
Et eller andet sted må kommunikationen mellem stabschefen og hans stedfortræder være glippet. For Mogens Houman blev en lus mellem to fingernegle.
– Jeg mødte på vagt lørdag den 27. juni 1992, og blev straks ringet op af Laurits Tophøjs stedfortræder, som beordrede mig til at arrangere eskorte af flyet med fodboldspillerne med F-16 indtil landing i Kastrup. Jeg protesterede svagt, men blev lynhurtigt ”overroulet” af rangsystemet, siger Mogens Houman.
Han begyndte derfor planlægningen af jagereskorten og det var ikke helt enkelt, for Sverige var ikke medlem af Nato, så de danske fly måtte ikke flyve i svensk luftrum. De danske F-16 fly blev dirigeret vestpå mod Kattegat, for at få tid og luftrum til at gennemføre eskorten.
Flyet med spillerne og de to F-16 kom ind nordfra med kurs mod Kastrup, fløj lavt ind over Rådhuspladsen, hvor der stod mere end 100.000 mennesker. De tre fly lavede endda en ekstra cirkel for at nyde synet af de mange mennesker og hyldesten som ventede spillerne. De danske spillere blev foreviget på TV, da de forbløffede opdagede, at der lå to F-16 fly langs med deres fly.
– Jeg troede naivt, at det var der nok ikke så mange der så hyldesten ude i verden, men opdagede senere, at der var TV reportagevogne fra alverdens lande, som sendte det direkte ud, også til FN-bygningen i Washington, fortæller Mogens Houman, som nok forstod, hvad der ventede ham, når Laurits Tophøj opdagede, hvad der var sket.
– Tophøj ringede til mig i Kastrup og oplyste, at ikke havde fulgt hans ordre, så jeg skulle møde på hans kontor i Karup, når han kom hjem fra USA, og så ville han afgøre min fremtid. Jeg argumenterede, men sagen var afsluttet, siger Mogens Houman.
Mogens fornemmede, at karrieren måske lakkede mod enden, men i FN-bygningen i Washington skete der noget magisk.
– Da Tophøj kom tilbage til mødet, hvor alle topfolk indenfor militæret var samlet, rejste de sig alle sammen og sagde: Stærkt Danmark, der viste i lige teten, og alle klappede. Tophøj ringede senere til mig og sagde, at der blev ikke mere ud af denne sag, men næste gang, forklarer Mogens Houman, som på en eller anden måde slap med en såkaldt næse – reelt en advarsel.
– Jeg pustede tungt ud og følte, at jeg havde været tæt på en opsigelse, så min ”næse” røg ned i skuffen til de andre, lyder det fra Mogens Houman.
