Ildsjæl hædret med Kaj Øgaard-prisen

Anders Sigdal hædres for sit arbejde med de unge mennesker. Han er træner for årgang 2014.

Hareskov IF udpeger hvert år en modtager af Kaj Øgaard-prisen, som lever op til den gamle redaktør idealer. I år faldt valget på Anders Sigdal.
Af Mikkel Kjølby
Kaj Øgaard Sørensen er mest kendt redaktør af Hareskov-Værløse Avis eller blot Kajs Avis, men han var også med til at stifte Hareskov IF tilbage i 1941 og var i årtier en utrættelig ildsjæl, som altid arbejdede for de unge mennesker ve og vel.
Ved sin død i 2007 efterlod Kaj Øgaard Sørensen sig en mindre arv til Hareskov IF. Bestyrelsen valgte at bruge midlerne til at stifte Kaj Øgaard-prisen, som hvert år uddeles til en ildsjæl, som lever op til den gamle redaktørs idealer.
Næstformand Jacob Krarup stod for uddelingen af prisen. Den gik til Anders Sigdal.
– Anders er en dedikeret træner og en ildsjæl, der har været primus motor i, at mere end 150 af klubbens børne- og ungdomsspillere kom til stævne i Göteborg i Kristi Himmelfartsferien og fik en oplevelse for livet. Et stort tillykke og en kæmpe tak til dig, Anders, for dit gode arbejde i klubben. Vi glæder os til at se dig gøre en forskel i vores klub i 2026, lyder det i indstillingen.


Kaj Øgaard-prisen blev uddelt for sjette år i træk.
Her er modtagerne.
2025: Anders Sigdal (træner drenge 2014)
2024: Tenna Wätjen Nielsen (holdleder drenge 2011)
2023: Birger Jensen (træner piger 2012)
2022: Kasper Hoff (træner drenge 2008/09)
2021: Ann Christina Oliveira-Borg (træner piger 2007/08)
2020: Michael Markussen (træner for drenge årgang 2013 og 2015)

Jacob Krarup overrakte Kaj Øgaard-prisen til fodboldtræner Anders Sigdal.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder