International sejr til Birk

Birk Rabjerg Dyregaard-Olsen tog endnu en international sejr i Karlskrona. Foto: Farum BOkseklub.

Farum Bokseklubs 15-årige talent, Birk Rabjerg Dyregaard-Olsen vandt over den svenske juniormester ved de Sydsvenske Mesterskaber i Karlskrona.
Af Mikkel Kjølby
Farum Bokseklub fortsætter det målrettede arbejde med at etablere en stor gruppe boksere.
– Vi er startet sæsonen op med mange nye som er interesserede i boksning. Hver træning er vi ca. 30 stk til træning på Ungdomsholdet. Vi har ca. 18-20 på kampholdet, som enten er kampbokser, diplombokser er i gang med at træne op til kamp eller diplom, fortæller træner Marcus Kurszewska, som ser frem til en travl sæson.
– Der bliver et stort fokus på at give diplombokserne ca 10-15 kampe i sæsonen for at udvikle dem kontinuerligt. Mens kampbokserne skal mere til udlandet få at mere international erfaring, forklarer Marcus Kurszewska.
Farum sendte tre boksere til de Sydsvenske Mesterskaber i Karlskrona, hvor de fik særdeles hård modstand. Zain Ali og Rasmus Hjorth leverede gode præstationer, men det var ikke nok til at vinde.
15-årige Birk Rabjerg Dyregaard-Olsen blev sendt i ringen med den svenske juniormester og landsholdsbokser. Den opgave løste Birk på fineste vis med en sejr. Han blev desuden kåret til turneringens bedste ungdomsbokser.
Sæsonens næste store opgave bliver DM i Kalundborg.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder