Jakob fik Morten Münster i podcaststudiet

Jakob Seieør (tv). fik Morten Münster i studiiet til en snak om livet som youtuber.

Jakob Seierø har gang i stort digitalt dannelses projekt igennem sit firma Cyber Security.
Den 1. januar 2024 flyttede Cyber Security Innovation ind på Kirke Værløsevej 16. Her er der plads til en gevaldig masse IT-udstyr, et helt Esportscenter til Furesø Esport, men også et podcaststudie.
Jakob Seierø har lanceret et hel stribe af podcasts med temaet digital sikkerhed.
Senest har han begået lidt at et scoop. Landets mest populære youtuber, Morten Münster blev kontaktet og sagde ja tak til at komme forbi til en snak om hans egne oplevelser.
Det er blevet til en 50 minutter lang podcastudsendelse, som også er filmet og kan ses på Youtube.
– Morten har et godt budskab, og vi har et godt budskab. Det passer sammen, siger Jakob Seierø.
Morten Münster blev populær som teenager. Han er landets mest fulgte Youtuber med 470.000 følgere, men er efterhånden blevet voksen. Det har givet grobund for en del tanker.
– Han fortæller om sit arbejde. Om hvordan man bliver dømt og vejet af alle. Og hvordan det giver nogle tanker, når man ikke længere er en kreativ 15-årig, forklarer Jakob Seierø.
Podcasten med Morten Münster er kun en del af en større serie om livet på de digitale medier.
– Hele serien går ud på at kigge lidt mere køligt på de digitale medier. Alle bliver skræmt over, og alt det farlige og alt det, som de skal passe på, siger Jakob Seierø.

.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder