Den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose er kendt som manden bag Janteloven.
Jantelovens ti bud blev formuleret i Aksel Sandemoses gennembrudsbog ”En flygtning krydser sit spor” fra 1933. På det tidspunkt boede han i Oslo.
De forarmede år i Hareskovby
Ti år forinden udgav han bogen ”Fortællinger fra Labrador” på Gyldendal. Han fik et forskud, og for det flyttede han sin familie til Hareskov Villaby. Sammen med hustruen Dagmar og et par tvillinger flyttede han ind på adressen Skandrups Allé 38 – kort efter rykkede de over gaden til et baghus på Skandrups Allé 37 (I dag nummer 51 red.).
Det var usle kår, og familien hutlede sig igennem årene i Hareskov Villaby. Aksel Sandemose havde ikke held med sine næste bøger. Han tog job som kustode på Glyptoteket, hvor han i ført Napoleons-uniform følte sig totalt til grin.
Hareskov Villaby havde i 1920´erne under 700 indbyggere, men der var to lokalaviser. Aksel Sandemose begyndte at skrive for Hareskov Grundejerblad. I sommeren 1925 blev han redaktør og fortsatte i jobbet frem til april 1926. Nogen guldgrube var det dog ikke. Han fik 17,5 kroner pr. udgivelse.
Aksel Sandemose skrev blandt andet om myggeplagen i området, hvor byplanlægning var en mangelvare.
“Det er en kendsgerning, at de myg, der opererer i Hareskov Villaby, er noget ganske for sig selv, de er grådige som tre-uger ællinger og drikker kristenblod med et begær, der ikke giver eventyrfigurer vampyrer og hekse noget efter.”
Aksel Sandemose skrev råt for usødet og fik mange fjender, men også mange kreditorer. I januar 1927 flyttede han med familien til Bispebjerg. Flytningen foregik i nattens mulm og mørke. For Sandemose skyldte penge hos de handlende i Hareskovby.
Han blev senere en berømt forfatter, men fattedes altid penge. Han kom i bundløs gæld.
En by af originaler
Folkene i Hareskov Villaby mindedes han ikke ligefrem med glæde. Her er, hvad han skrev om byen.
”Nogen kultur – en aand, der lader sig bestemme som noget ensartet, findes ikke. Byen er barbarisk, træder sine barnesko. Den er urolig, uberegnelig, fuld af enere, den lader sig ikke rive med, Politiske partier har ingen større chance i den.”
Aksel Sandemose var til gengæld fuld af beundring over byens evne til at stå sammen, når det virkelig brændte på. Ikke mindst Sognerådet kunne få Hareskov Villaby til at bilægge de konstante stridigheder.
”Denne evne til i afgørende øjeblikke at stå sammen som en mur, er betegnende for de folk, som bebygger Værløse Overdrev: Stejle og hårde naturer, hvem storbyen ikke har kunnet optage i sig, og som alle i en eller anden henseende er flygtninge: En by af originaler.”
Kilde: Værløse Historiske Forening Årsskrift