Jazz Festival inviterer til farverig streetparade

Tuesday Night Brass Band går gennem Jonstrup i festlige streetparade. Pressefoto.

I bedste New Orleans-stil er der streetparade med jazzmusik gennem Jonstrup lørdag den 15. august.
Lørdag den 15. august kl. 14.30 går Tuesday Night Brass Band forrest i en festlig New Orleans-karavane med masser af musik, dans og god stemning. Tuesday Night Brass Band mixer 2nd line, funk, jazz, rhythm’n’blues og soul og forvandler paraden til en mobil festkaravane. Det giver energi både på turen gennem Jonstrup og til koncerten i gården på Jonstrup Gl. Seminarium.
Paraden starter ved Børneinstitutionen Vingesus, Perimetervejen 16. Der er gratis balloner til børnene – kom i god tid, så Mathias kan nå at puste dem op. Tag gerne noget grønt på.
Det er gratis at deltage i paraden, som slutter med koncert på festivalpladsen. Hvis du vil fortsætte festen med musik og de mange børneaktiviteter på festivalpladsen, må du købe billet.
Lørdag aften kan festivalens publikum glæde sig til Jan Glæsel & Rumors Corner – Funk & Soul Party Night, hvor Jan Glæsel samler nogle af landets dygtigste musikere og sangere til en dansefest, du sent vil glemme.
Otte musikere og tre sangere sørger for at levere de fedeste funk- og soulhits fra 80’erne og 90’erne – så der bliver fuld fart på dansegulvet og masser af god energi hele aftenen. Find dine bedste dansesko frem, og gør dig klar til en funky workout på dansegulvet – her bliver der ikke tid til at stå stille! Aftenens solister er Ditlev Ulriksen, Anne Murillo og Gry Trampedach.
Publikum kan også se frem til navne som Gunhild Carling & Carling Family, Sonika Up-coming Band, Blues Brothers Souvenir Show, Lea Havelund & Mads Søndergaard, Grønvad-Søndergaard Quintet, Jazz Brunch – Rêve Bohème, Jonstrups børnehaver synger, Børnejazz: Paa-tirsdag, påå-tirsdag, Daimi og Louisiana Jazzband.

Dem, der ønsker en pause fra musikken, kan glæde jer til en spændende kunstudstilling med lokale og regionale kunstnere, der arbejder med maleri, glaskunst, smykkekunst, fotografi, akvarel og upcyclingkunst. Mød bl.a. Holger Poulsen, Christina Christiansen, Paula Ragas (Raglas), Lisa Damsgaard, Bodil Møller, Olav Johannisson, Henrik Lund, Judit Oxlund og Solvej Christina Schade-Andersen.
Jonstrup Jazz Festival er kendetegnet ved en tryg og hyggelig atmosfære. Der tilbydes en lang række aktiviteter for børn, herunder hoppeborg, stenhuggeri, glaskunst, ansigtsmaling, teater, værksteder, børnejazz og sanglege.
Billetterne kan købes direkte på festivalens hjemmeside: https://jonstrup-jazz.dk/kob-billetter/
Festivalen foregår fra 14. til 16. august på Jonstrup Gamle Seminarium, Jonstrupvangvej 150, 3500 Værløse. Læs mere på www.jonstrup-jazz.dk, eller følg festivalen på Facebook og Instagram.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder