John Mogensen Show Band kan igen opleves i Galaksen

Jesper Søgaard giver den gas i rollen som John Mogensen. Pressefoto.

John Mogensen Show Band er i virkeligheden nok det tætteste du kommer på den ægte vare, og kan opleves torsdag den 9. oktober i Galaksen
John Mogensen Showband satte sig år tilbage for at genskabe den magi, der omsluttede legenden, John Mogensen. Med en autentisk, rå, ærlig, kærlig og nærværende jargon, leverer bandet en musikalsk fest i øjenhøjde med publikum – hver gang.
Bandet spiller i Galaksen en gang om året. Det stammer helt tilbage fra, at trommeslageren Ulrik Münster Swendsen arbejdede i Galaksen.
Jesper Søgaard, kendt fra diverse danske revyer, har sammen med det 4 mand store band skabt en platform, hvor man råt og usødet kan opleve John Mogensens folkekære sange. Lige som den ægte vare begyndte Jesper Søgaard sin karriere i Københavns Drengekor. Sidenhen blev det teatrene, Merkur, Amager Scenen, Folketeateret, Røde Kro og et hav af revyer, der gav Jesper den store erfaring.
– Du vil opleve, at bandet giver en ægte, rå og autentisk koncert – det er uden tvivl det tætteste, du kommer på den ægte vare. Selv om John Mogensen ikke er blandt os længere, så bliver hans musik spillevende, når Jesper Søgaard og bandet træder ind på scenen, fortæller Jesper Søgaard i en pressemeddelse.
Traditionen tro er det muligt at spise i Galaksen før showet starter. I år er der noget så traditionelt dansk som brændende kærlighed a la Jacob and the spices på menuen.
Jacob & the spices specialiserer sig i gryderetter, der smager så englene synger. Glæd dig!
På www.galaksen.dk kan man læse meget mere og købe billetter til showet.
Showbandet består af følgende medlemmer:
Jesper Søgaard som ydmyg og autentisk kopi af John Mogensen
Jan Höfler på bas
Claz Nielsen, der spiller piano
Brian Jensen med sin guitar
Ulrik Münster-Swendsen på trommer

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder