Af Mogens Daniel Bruun. Formand. Furesø Idrætsråd.
Uha hvor tiden dog går, og nu er det allerede jul igen.
I FIR har vi igennem 2023 haft en række aktiviteter både direkte og via vores repræsentation i Folkeoplysningsudvalget. Nogle af de temaer, der arbejdes med i øjeblikket er Åben Skole – om samarbejdet mellem foreningslivet og Furesøs folkeskoler.
Idrætstalentlinjen – et tilbud til skolesøgende idrætstalenter
Aktiviteter for borgere med varig funktionsnedsættelse
Familieaktiviteter i forenings-regi
Støttemuligheder for økonomisk trængte, aktive idrætsudøvere
Og så er vi glade for vores nye hjemmeside. Af besøgsstatistikken kan vi se, at der er mange, der benytter sig af den for at være opdateret. Du kan se den her https://fir-furesoe.dk/
Derudover er vi i løbende kontakt med en række byrådspolitikere for hele tiden at kunne påvirke dem i sager af idrætspolitisk betydning.
I skrivende stund arbejder vi på at planlægge en nytårskur i januar. Mange af vores medlemmer synes godt om muligheden for at netværke med andre idrætsforeninger, så vi håber, vi lykkes med at finde en spændende oplægsholder, som mange har lyst til at høre.
Til sidst vil jeg ønske alle vores medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt og succesrigt nytår med mange spændende aktiviteter.