Julemarked fik en flot premiere

Virkelig mange kiggede forbi Værløse Bymidte julemarked lørdag, Nu skal der evalueres.

Værløseborgerne tog godt imod Værløse Bymidtes nye initiativ med et julemarked. 
En stribe boder strakte sig fra gågaden ned til juletræet. Her kunne der købes mad, lækkerier, kunsthåndværk og meget andet.
Centerforeningens formand Søren Engberg stod selv i Menys bod og fik mange gode input.
– Vi er meget glade for den måde, gæsterne har taget imod julemarkedet på. Det er bestemt en stor succes, siger Søren Engberg.
Han har dog også fået gode ideer til, hvordan det kan blive endnu bedre.
– Vi tager alle de forslag med og evaluerer bagefter. Måske det var en god ide med et stort telt, hvor folk kunne varme sig, når de spiser. Måske skal vi køre julemarkedet over to dage. Alt det skal vi snakke videre om. Vi modtager fortsat meget gerne gode ideer, forklarer Søren Engberg.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder