Julens gåtur – Hareskovens berømte træer

Skrædderen.

Djævlen, Skrædderen og Grenaderen. Og et smut på Madses Bakke. En oplagt julegåtur med familien.

Skrædderen
Det flotte træ, Skrædderen, kaldes også for Hareskovens Konge. Nu er det blevet landskendt som Modertræet i TV2s julekalender Valdes Jul.
Hvis man vil opleve Skrædderen, er det bedst at parkere ved Vangehus Brændeplads på Skovvej. Herfra skal man følge stien for enden af brændehuset. Det følger Skovvej. Efter et par hundrede meter skal man dreje til venstre ind i et mere lysåbnet område. 100 meter fremme dukker Skrædderen op inde til venstre.
Skrædderen menes at være mindst 500 meter år gammelt. Og så er det hult. Tre meter oppe kan man kravle ind i træet. Men man skal lige have en plan klar for at komme ud igen.

Djævlen
Ikke langt derfra finder man Djævlen. Det andet af Hareskovens berømte træer. Man skal gå tilbage mod Vangehuse Brændeplads og dreje til højre af den store skovvej Måløvvej. Når man kommer til den store eng Djævlemosen på venstre side, skal man følge skovbrynet 50 meter ind langs engen.
Djævlen fik sit navn, fordi den ligner en djævlehånd. Men det gamle træ er en skygge af sig selv. Diverse storme har taget hårdt på træet. En efterårsstorm i 1981 tog træets flotte trækrone og fik roden til at kigge op af jorden. Men det er fortsat et kig værd.

Madses Bakke og Grenaderen
Fra Djævlen skal man tilbage til Måløvvej og dreje til højre mod Skovlystvej lige ind træbroen. Lige inden Skovlystvel kommer man til Madses Bakke. Her vokser der originale Lindetræer. Det er et smukt og urørt stykke natur.
Lige på den anden side af Skovlystvej, skal man dreje til venstre. Man støder på MTB-sporet, som har en flere hundrede meter lang træbro i sumpen lige ved Grenaderen.
Grenaderen strækker sig smukt mod himlen på en lille plads.
Man kan finde turkort på www.naturstyrelsen.dk

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest