Kulturforeningerne i Furesø Kommune bakker i stor stil op om kulturfesten den 26. og 27. september i Farum Kulturfest.
Af Mikkel Kjølby
I gamle dage holdt kulturforeningerne i Farum indimellem nogle gevaldige kulturfester, hvor man fejrede kulturlivet og kom hinanden ved. Nu genopstår det!
– Det er vigtigt at forene foreningerne i Furesø Kommune og lave noget fælles. Vi skal skabe gejst og anerkendelse omkring kulturforeningernes store og vigtige arbejde, fortæller John Toelhøj som har været primus motor i at samle foreningerne.
Han er helt overvældet over den store opbakning.
– 22 foreninger er med. Foreningerne ville bare være med. Det har været enormt positivt, siger John Toelhøj.
Også kulturinstitutionerne i Furesø Kommune støtter op om kulturfesten, som finder sted i Farum Kulturhus fredag den 26. og lørdag den 27. september fra kl. 10 til 23.
Programmet for de to dage er så småt lagt fest, men der kan komme ændringer. Det står fast, at de lokale skoler er i fokus fredag formiddag, som kommer folkemusikanterne og Visens Venner på fredag eftermiddag. Lørdagen starter med fokus på børnene, så bliver der quiz med lokale politikere, jitterbug, foredrag, åbent hus og meget andet, inden det slutter af med bigband og jazzkoncert lørdag aften.
John Toelhøj krydser fingre for, at det kan give så meget energi og synergi, at det bliver en tilbagevendende begivenhed.
– Hvis det bliver en succes, er det meningen at gentage kulturfesten forskellige steder i kommunen, siger John Toelhøj







