Cecilie Schmeichels karriere som håndboldspiller blev kort. Knæet sagde stop. Hun måtte en tur på skadestuen i forbindelse med charitykampen fredag aften.
Af Mikkel Kjølby
Der var store smil og godt humør hos Lars Rasmussen All Stars som fredag aften spillede en velgørenhedskamp mod et udvalgt hold fra Furesø Håndbold i Farum Arena.
Men for en af kendisserne sluttede det ikke godt.
Cecilie Schmeichel er en af dem, som virkelig har hjulpet til med velgørenhedskampe. Hun var også med i fodboldkampen i Right ot Dream Park for en måned siden. Cecilie er kendt som influencer, tv-personlighed og foredragsholder, men også er Peter Schmeichels datter.,
Cecilie fik en god start som håndboldsspiller og scorede et flot mål, men så gik det galt med knæet.
Holdkammeraterne hjalp hende fra banen, hvorefter Cecilies mand fik hende fragtet ned i bilen på en hjemmelavet stolebåre. Her fra gik turen til skadestuen.
– Knæets tilstand er vi endnu ikke blevet meget klogere på, så de næste dage/uger bliver spændende’, skriver Cecilie Schmeichel på Instagram.
Cecilie trøster sig med, at hun nåede at score et mål. Det var netop i forbindelse med scoringen, at det gik galt.
– Men hey. Jeg scorede. Man må jo tage de sejre, man kan få’, skriver Cecilie i opslaget.
TV-personligheden Philip May vendte hjem til Farum og viste sig som en ok håndboldspiller. Mange andre kendisser som Patrik Wozniacki, Jeanette Ottesen, Mark O. Madsen hyggede sig med velgørenhedskampen.
TV-kommentator Thomas Sønnichsen sammen med den højgravide håndboldspiller Simone Böhme.
– Jeg vil vurdere, at det var overraskende sjovt og godt. Tror at folk fik en ret fantastisk oplevelse, siger Thomas Sønnichsen.
Håndboldkampen var det andet af tre velgørendsevents med den lokale virksomhed Great By Choice som arrangør. Håndboldkampen fandt sted i Farum og var en velgørenhedskamp til fordel for Legeheltene.







