Kommunalvalget i 2021 handlede i høj grad om klima. Året efter vedtog byrådet en klimaplan med 25 årsværk på tværs af forvaltningen. En status på klimaplanen viser, at man ikke når i mål med flere indsatser. Det er der gode grunde til, lyder det fra udvalgsformanden.
Af Mikkel Kjølby
For fire år siden blev der talt meget om klimaet i valgkampen til kommunalvalget i november 2021.
Byrådet var knapt nok tiltrådt, før det med konstitueringsaftalen skal være klimaneutral i 2030 og CO positiv i 2035. Det betyder, at Furesø Kommune skal reducere det årlige CO2-udslip fra 174.000 tons til 0 på otte år.
Fire år senere tales der ikke ret meget om klimaet. Og det selvom der i 2022 blev vedtaget en ambitiøs klimaplan med en række indsatser. Ikke mindst blev det besluttet, at der skulle indgå 25 årsværk på tværs af forvaltningen. Nu er der lavet en status på klimaplanen. Den viser, at flere af indsatserne halter.
Der handler om, at man er bagud med fjernvarmeudrulningen – ikke mindst i Farum, plastsorteringen hænger gevaldigt, den ambitiøse trafik og mobilitetsplan leverer ikke nok, og kampagnen for at plante 20.000 træer er langt fra målet, indfangning af CO2 hos Vestforbrænding er slet ikke kommet i gang.
Anders Medum Groth fra Radikale Venstre insisterer på, at der skal sættes turbo på.
-Vi var megaglade for den aftale i konstitueringen. Der hvor vi står nu, er, at vi fomentlig ikke kommer i mål med den. Der er behov for, at der bliver sat det lange ben foran. Det oplever vi ikke, at der er bred forståelse for. Vi er kun tilfredse, hvis planen lykkes. Det kræver en ægte, grøn borgmester at komme i mål med den, siger Anders Medum Groth.
Venstres Lars Carpens ser anderledes på det.. Han vurderer, at planen har sat forvaltningen under et gevaldigt pres.
– Klimaplanen omfatter et hav af projekter, som kræver ressourcer i mange forskellige dele af organisationen uden, at det reelt flytter noget. Det er en stor udfordring, fordi det er ressourcer, som er taget fra andre kommunale kerneopgaver, siger Lars Carpens og ser gerne, at medarbejderne kan koncentrere sig om deres normale funktioner.
– Der er behov for, at få medarbejderne til at løse de mange opgaver, som vi har sparet på i de senere år. Må jeg minde om manglende vedligehold af bygninger og veje, ligesom borgere der har behov for en byggetilladelse får en standardmeddelelse om, at der går 10 måneder, før der er ressourcer til at behandle borgerens byggesag, lyder det fra Lars Carpens.
Udvalgsformand Lene Munch-Petersen (A) mener, at de mange årsværk på tværs af forvaltningen giver god mening.
– Man kan godt synes, at 25 årsværk er meget, men de her reduktioner kommer ikke af ingenting. Det giver mening, at en byggemedarbejder tænker CO2-ind i et byggeri. Det er godt givet ud på den måde, vi har organiseret det, vurderer Lene Munch-Petersen.
Det halter – men det er der gode grunde til
Lene Munch-Petersen ser gode grunde til, at en række indsatser er efter målsætningen.
– Fjernvarmen kommer vi ikke 100 procent i mål med inden 2030. Det skyldes især Farumdelen, hvor Farum Fjernvarme kastede håndklædet i ringen. Vestforbrænding har taget over, men det bliver forsinket. Det bliver ikke udrullet inden 2030. Udrulningen i Værløse og Hareskovby kører rigtig godt, siger Lene Munch-Petersen og forventer en plan fra Vestforbrænding for Farum i december måned.
Der blinker også rødt ud for indsatsen for CO2-neutrale spildevandsanlæg.
– Det er fordi, at Novafos vil have centrale vandressourcecentre. Målopfyldelse sker ikke i 2030. De to spildevandsanlæg kommer tidligst til at fungere i 2038. Derfor kan vi ikke lave målopfyldelse i 2030, forklarer Lene Munch-Petersen.
Plastsorteringen halter også gevaldigt, men det er der strukturelle årsager til. Danmark er for lille et område.
– Forbrugerne er rigtig gode til det. Virksomhederne har svært ved at få gjort det. Vi kan ikke pålægge virksomhederne at få det gjort. Forpligtelsen er der, men de må selv finde ud af, hvordan det skal ske. Det næste skridt er, at når plasten er blevet samlet ind, skal det sorteres, genbruges eller genanvendes. Der mangler virksomheder, som kan se en idé i at genanvende plast. Danmark har været for lille til at lave genanvendelse, forklarer Lene Munch-Petersen.
Så er der indsatsen for at plante flere træer. Helt nøjagtigt 20.00 træer. På trods af en kampagne med gratis træer er der kun plantet 1.500 træer.
– Det har så lille betydning CO2-mæssigt, at det ikke gør den store forskel om, vi kommer i mål. Den grønne trepart har et mål om 240.000 hektar til skovrejsning. Det skal vi være en del af. Der er dog ikke sat årstal på målopfyldning. Det vil ske næste år, fortæller Lene Munch-Petersen.
Mobilitetsplanen er også efter målsætningen, men det handler mest om politisk vilje til at prioritere offentlig transport.
– Det ville være rart med mere offentlig transport, men jeg tvivler på, at vi kan få politisk flertal for mere end 20 mio. kr. i året i kommunalt tilskud til drift af offentlig transport. Det går fint med etablering af cykelstier og vi har udrellet ca. 20 el-ladestandere. Også her er vi godt med, vurderer Lene Munch-Petersen.
