Værløse Boldklubs træterrasse og trappe er blevet renoveret og er klar til sæsonstarten.
Af Mikkel Kjølby
Håndværkerne fra kommunens samarbejdspartner MT Højgaard har den sidste måneds tid været i gang ved Værløse Boldklubs klubhus.
Det er træterrassen og trappen på bagsiden af klubhuset, som er blevet renoveret. De gamle brædder er blevet udskiftet og fremstår nu som dengang klubhuset blev indviet i 1998.
– Terrassen er jo fra klubhusets etablering i 1998, og vi har i flere år døjet med rådne brædder, som kommunen klarede med lappeløsninger. Men nu har man så heldigvis valgt af skifte hele terrassen og også de bærende bjælker, som der også var kommet råd i, fortæller Søren Jensen, formand for Værløse Boldklub.
Trappen på bagsiden forbinder omklædningsrummene med klublokalerne på 1. sal, men har været vanskelig at benytte i nogen tid.







