Konservative siger nej til 6 spor på Ring 4 Nord

Transportordfører Joachim Hoffmann Petersen (th.) blev mødt ag en delegation af lokale konservative kræfter ved Åvejskrydset.

Den konservative transportordfører Joachim Hoffmann-Petersen var fredag på besigtigelse af Ring 4 Nord. Han siger klart nej til 6 spor, da det vil være alt for voldsomt i forhold til ekspropriationer, men har også svært ved at se BRT fungere sammen med den almindelige trafik i 4 spor.
Af Mikkel Kjølby
Den lokale folketingskandidat Egil Hulgaard (K) havde fredag formiddag invitereret partiets transportordfører Joachim Hoffmann Petersen på besigtigelse og dialog om Ring 4 Nord.
Han ser tingene rimelig klart for sig.
– Konservative siger nej til 6 spor på Ring 4 Nord. Det er for voldsomt og vil blive for dyrt i forhold til de nødvendige ekspropriationer, da det nuværende tracé ikke er bredt nok, siger Joachim Hoffmann Petersen.
Den melding giver i virkeligheden også klarhed over partiets holdning til den foreslåede BRT-løsning i et femte og sjette spor.
– De 6 spor giver kun mening, hvis det er til en BRT-løsning, Hvis ingen af kommunerne vil have BRT i et femte og sjette spor, så er der ingen vej frem for BRT-projektet, vurderer Joachim Hoffmann Petersen.
Gladsaxes borgmester, Serdar Benli (SF) er ellers ude med en melding om en BRT-light-model, hvor 400S kører i samme spor som bilerne – altså i 4 spor.
– Definitionen på en BRT er, at de kører i eget spor. Det kommer den ikke til på størstedelen af strækningen alligevel. Det vil i stedet komme til at minde mere om en elektrificeret bybus, siger Joachim Hoffmann Petersen.
Egil Hulgaard glæder sig over den klare melding fra partiets transportordfører.
– Det er helt afgørende, at konservative klart siger fra overfor 6 spor på Ring 4. Det lægger det nuværende lovforslag lægger op til. Hvorvidt det i fremtiden betyder at 400S kan konverteres til en BRT lignende løsning med biler og bus på 4 spor er uvist. Det må de kommuner, der vil betale for det, afklare med Transportministeren på et senere tidspunkt, siger Egil Hulgaard.

Ingen erindring af mulighed for BRT i 4 spor
Joachim Hoffmann Petersen er forholdsvis ny som transportordfører og erindrer, at transportministeriets fremlægning af BRT-løsningen ved et møde i transportudvalget den 8. oktober pegede på 6 spor på den ene eller anden måde.
Altså enten en separat landevej med to spor i den ene side af Ring 4 Nord, eller et ekstra spor i hver side af Ring 4 Nord.
– Jeg har ikke set optegnelser af, at BRT kunne være på 4 spor. Jeg anser også den løsning for meningsløs, siger Joachim Petersen.
Efter hans opfattelse er det ja eller nej til 4 spor til biltrafik og ja eller nej til BRT i 6 spor.

Joachim Hoffmann Petersen kan ikke se for sig, hvordan der kan etableres 6 spor på Ring 4 Nord.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder