Kristoffer bringer kirkens Ord og Ånd frem på nye måder

Kristoffer Hjorth Kruse går nye veje for at udbringe kirkens budskaber. Senest med facebooksiden Ord&Ånd.

Farum Sogns 33-årige sognepræst Kristoffer Hjorth Kruser forsøger at gå nye veje for at udbringe guds ord og budskaber til dem, som ikke kommer i kirke hver søndag.
Af Mikkel Kjølby
Podcast, sociale medier og videoer.
For fem år siden tiltrådte Kristoffer Hjorth Kruse en stilling som sognepræst i Farum Sogn. Dengang var han en af landets yngste sognepræster.
Kristoffer læste teologi på universitetet og menighedsfakultetet i Aarhus, men så mødte han en bornholmer. De bosatte sig på halvvejen i København. I dag nyder børnefamilien tilværelsen i Farum, hvor Kristoffer spiller fodbold som en helt almindelig familiefar.
Hans tilgang til kristendommen er med egne ord helt almindelig, men han ynder at tage nye metoder i brug for at udbrede kendskabet til gods ord og kirkens ånd.
Senest har han etableret facebook- og instagram siderne Ord&ånd, hvor han via korte reels giver en vinkel på kristendommens budskaber.
– Jeg har en trial and error-tilgang til det. Det skal prøves af. Om det så er videoer til sognets facebookside, en podcast om at tage stilling til, hvad der skal ske, når man dør (podcasten hedder Til jord skal du blive), eller reels til facebook, siger Kristoffer Hjort Kruse.
Han forsøger også at være lidt anderledes i sine prædikener, men det kan være umærkeligt.
– Jeg har lært utroligt meget af de andre sognepræster, og vi har det virkelig godt sammen. Den største forskel er nok, at jeg er yngre og har andre inspirationer. Det er en styrke, at man i en by som Farum, har præster med forskellige måder at gøre tingene på. Så vil der være en stil, som passer til forskellige mennesker og situationer, forklarer Kristoffer Hjort Kruse.

Noget til alle dem som ikke altid kommer i kirken
Kristoffer Hjorth Kruses mange tiltag sker for at nå ud til alle dem, som ikke har tid til at komme i kirken hver søndag, men alligevel har en relation til kirken og bruger den aktivt ved livets store begivenheder.
– Jeg har lavet siden Ord&Ånd, hvor jeg laver reels til facebook og Instagram. De varer cirka 1 minut og indeholder ofte elementer fra en prædiken, men det kan også være ting, som er dukket op ved en gudstjeneste, en bog jeg har læst og på et tidspunkt lavede jeg en reel om Odyssen, hvor jeg gav tre gode grunde til, at den fortsat er relevant for os, fortæller Kristoffer Hjort Kruse.
Han har et fromt håb om, at han rammer noget i modtagerne.
– Det er først og fremmest mit håb, at de synes, at det er spændende at få nogle dryp af kristendom online, siger Kristoffer Hjorth Kruse.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder