Arealerne mellem Farum Kulturhus, Det Gamle Rådhus og Rådhustorvet er ved at få en kærlig hånd. Her skal der laves en kulturhave.
Af Mikkel Kjølby
I sin tid var der en stor plan for forskønnelse af områderne omkring Farum Kulturhus. Det handlede også om Kulturtorvet og smøgen ud til Stavnsholtvej, men den ambitiøse planer blev taget af bordet og en mindre ambitiøs og dyr plan blev iværksat i september 2024.
Det centrerede omkring Bibliotekshaven, som senere er blevet til Kulturhaven. Det blev vanskeliggjort af ejerforholdene i området, da der er tre ejere, Furesø Kommune, Danica Ejendomme og Rådhushaven.
Igennem hele haven skal der være en sti, som binder Kumbelhaven sammen med Farum Bytorv. Her skal der også være opholdsarealer, en scene og beplantede bede. Stien bliver lavet af in-situ støbt beton, hvor betonoverfladet er ”strøjet” i forskellige retninger. Det lille opholdsareal udføres i en anden belægning.
På den anden halvdel, som ejes af Danica Ejendomme, skal der være beplantning, men der er reserveret et areal til kunst, bænke og belysning.
Tidligere denne uge blev arbejdet med støbning af stien færdiggjort, så der nu er klar til at gartnerne kan rykke ind.
Projektet var oprindeligt forventet færdigt i foråret 2026, men er altså en anelse forsinket.







