Læreren som den gode landmand

Denne skolehave blev anlagt i 1906 af Peder Degnbol (1883-1952), som var enelærer i Ndr. Donnerup ved Give 1906-52, men det var først med folkeskoleloven fra 1937, at skolehavegerning kunne optages på skolernes undervisningsplan. (foto: Give Lokalhistoriske Arkiv).

Søndag den 7. april kl. 14 fortæller Chr. Larsen, seniorforsker ved Rigsarkivet i København, om skoleloddens historie fra landboreformerne i 1780’erne frem til den moderne lærers lønvilkår omkring år 1900. I 1800-tallet udgjorde skolejorden en væsentlig del af landsbylærernes løn, så udgifterne til skolevæsenet kunne holdes nede. Haven og jorden var en del af skolelodden, der skulle brødføde læreren og hans familie, og han skulle samtidig være foregangsmand for områdets bønder
Også i Furesø var der skolelodder. De lå på dårlig jord og i betydelig afstand fra skolerne: For Værløse rytterskole lå den langt mod øst ved F 24-tanken på Kollekollevej, og den blev først nedlagt, da proprietær Charles Grut-Hansen på Kollekolle i 1906 købte den. I Farum fik læreren ved rytterskolen sin skolelod på overdrevet. I Kirke Værløse var der knap så langt mellem skolen ved kirken og så skolelodden øst for Hjortøgaard. På Jonstrup Kgl. Skolelærer Seminarium var der allerede fra 1809 haver til lærerne og undervisning i havedyrkning for eleverne.
Mødetid kl. 14 i Jonstrupsamlingen i bygning E i stueetagen, og samlingen har åbent til kl. 16. Her kan medlemmer også afhente vores seneste udgivelse om anskuelsestavler vederlagsfrit. Se mere på Jonstrupsamlingen.dk og på jonstrupsamlingensvenner.dk på Facebook.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest