Larven fra helvede – Sådan gør Furesø Kommune!

Furesø Kommune tager en række forholdsregler for at udskyde ankomsten af Egeprocessionssoinderen Foto: AI.

En dag kommer Egeprocessionsspinderen også til Værløse og Farum. Her er hvad kommunen gør for at udskyde ankomsten af den frygtede larve.
Egentlig er det ikke kommet til Sjælland endnu, men det må forventes, at Egeprocessionsspinderen en dag ankommer til Furesø og så vil larven æde løs af træer og buske.
Furesø Kommunes Driftsgård har øget opmærksomheden for at udskyde tidspunktet for larvens ankomst i Furesø og kunne sætte ind, når og hvis, det sker.
– Vi køber udelukkende egetræer lokalt, og hvor vi ved, at de ikke er importeret fra fx Holland, Tyskland eller Fyn. For det er de steder, hvor der er flest larver. Samtidig kontrollerer vi egetræerne grundigt før, de bliver plantet, siger Gert Klausen, leder af Driftsgården i en pressemeddelelse fra Furesø Kommune. 
Egeprocessionsspinderen har skabt national opmærksomhed på grund af dets udbredelse i egetræer i Odense. Den dukkede op i byen i 2025, og har spredt sig til nabobyer i 2026. Kommunen opfordrer borgerne til at være opmærksomme.

Gert Klausen har for nyligt deltaget i et foredrag om egeprocessionsspinderen for at kunne sætte bedst ind over for larven. Det er fx godt at fremme fuglearter som flagermus, flagspætter, musvitter og blåmejser, fordi de spiser larven i dens forskellige stadier.
– Vi opfordrer borgere til at være opmærksomme, hvis de køber nye egetræer. Samtidig kan man som haveejer også sætte redekasser op om foråret, have mere vild natur i forhold til blomster og gode levesteder til insekter, som fuglene gerne vil have, siger Gert Klausen.
Kommunen følger udviklingen sammen med andre kommuner og har bl.a. igangsat et samarbejde med Københavns Kommune, der har sat gang i en mere systematisk overvågning og følger hvordan, de sætter ind mod larven i Odense.

Fakta
Egeprocessionsspinderen er en natsværmer, der lever og lægger æg på egetræer. I sit stadie som larve i maj-juli kan dens mikroskopiske brandhår give sundhedsproblemer for mennesker og dyr. Brandhårene kan være aktive i op til otte år i de efterladte pupper.
Brandhårene kan ved kontakt give kløe og allergiske reaktioner på hud og øjne. Desuden kan de give åndedrætsbesvær for 1 ud af 1.000 personer. Også dyr kan blive stærkt generet.
Ved angreb kan det være nødvendigt at afspærre områder.
Egeprocessionsspinderen er endnu ikke på Sjælland. Den kan bevæge sig 10-15 km. om året. Så risikoen for at få den til Furesø er størst i forhold til egetræer og egegrene, der flyttes mellem landsdele.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder