En lastbil har påkørt to broer på Nymøllevej, som er indfaldsvejen til Allerød.
Tirsdag morgen har Nordsjællands Politi udsendt en myndighedsmeddelelse.
– Nordsjællands Politi er massivttil stede ved Nymøllevej, hvor en lastbil har påkørt to broer herunder en jernbanebro. Nymøllevej er lige nu afspærret i begge retninger fra Banevang/Sortemosevej nord for ulykken til Rådhusvej syd for ulykken. Trafikken over Allerødvej er også spærret, ligesom togdriften er indstillet. Umiddelbart ingen tilskadekomne. Vi melder ud, når vi kan oplyse yderligere, lyder det fra Nordsjællands Politi.
Opdatering kl. 10.30
De tekniske undersøgelser af de påkørte broer er nu gennemført, og det er sikkert at passere både under og over. Derfor er Nymøllevej netop genåbnet for trafik fra klokken 10.36.
Det gælder også for togtrafikken over broen.
Politiets Tungvognscenter Øst varetager den fortsatte efterforskning af lastbilchaufføren og vurderer derfor også, hvilke forseelser, chaufføren kan tiltales for.







