Borgmester Nicolai Bechfeldt (V) blev holdt ude af dette års budgetforhandlinger, mens de Konservative gik med. For at finde roden til de borgerliges samarbejdsproblemer skal man mere end 21 år tilbage i tiden. Det startede med valget til sammenlægningsudvalget i Furesø Kommune. Siden har Socialdemokratiet mestret teorien om “Del og hersk”.
Politisk analyse af Mikkel Kjølby, stifter og redaktør af Alt om Furesø.
Det virkede nok som en virkelig god idé og en praktisk løsning på et uløseligt problem.
Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt fast, selvom borgerne i Værløse Kommune stejlede over udsigten til en sammenlægning med gældsplagede Farum Kommune. Det endte med en tvangssammenlægning.
I begge kommuner sad en Venstre-borgmester. Jesper Bach i Værløse og Lars Carpens i Farum.
Løsningen blev at begge stillede op som borgmesterkandidater for Venstre. Den med flest personlige stemmer skulle være borgmester.
Ikke overraskende blev det Jesper Bach. Venstre vandt valget stort pga. den smarte manøvre, for i begge byer var man loyale og ville helst ikke have en borgmester fra den anden kommune.
De røde partier tilbød Konservative Susanne Mortensen borgmesterposten, men hun takkede nej og blev viceborgmester for Jesper Bach. Det havde ellers været en lignende ordning, som den der gjorde Nicolai Bechfeldt til borgmester. Susanne Mortensen mente, at det ville være at bedrage vælgerne.
Jesper Bach vandt borgmesterposten, men hans mange personlige stemmer i Værløse betød, at der kom syv fra Farum med i Venstres ti mand store byrådsgruppe.
Lars Carpens forlod en overgang Venstre. Det forlød, at han var blevet lovet, at han måtte udfordre Jesper Bach fire år senere, men det blev trukket tilbage. I stedet blev Jesper Bach udfordret af Nick Allentoft fra Hareskovby og Kasper Krüger fra Farum. Ved et dramatisk møde på Marie Kruses Skole blev Kasper Krüger valgt som borgmesterkandidat. Han præsenterede et ultraliberalt program. Det var tiden ikke moden til.
Det gjorde reelt Venstre uvalgbart som borgmesterparti.
I mellemtiden havde socialdemokraten Ole Bondo Christensen positioneret sig som en stærk borgmesterkandidat. Han kunne snakke med de andre byrådsmedlemmer. Han forstod at få andre med. Han kunne og kan noget med mennesker og relationer. I 17 år har de røde partier stået sammen.
Ved valget i 2009 gik Venstre voldsomt tilbage. Ole Bondo Christensen blev borgmester med støtte fra Radikale Venstre og Konservative. Susanne Mortensen blev viceborgmester og besad posten i otte år, indtil valget i 2013, hvor der efter stor fremgang til Socialdemokratiet var rødt flertal, og Socialdemokratiet indsatte Preben Sandberg Pettersson som viceborgmester. Han sad på posten, indtil 2021 hvor Bettina Ugelvig indtog posten.
Hvem vil vippe kaliffen af pinden?
I politik bruges mange teser som ”Hold dine venner tæt, men dine fjender endnu tættere”. Og ikke mindst den klassiske ”Del og hersk”. Det var den Julius Cæsar brugte til at underlægge sig Gallien.
Ole Bondo Christensen har alle dage mestret denne taktik. Først var Susanne Mortensen og siden afløseren Lars Carstensen de allierede, mens Kasper Krüger og afløseren Gustav Juul blev holdt på afstand.
Ved valget i 2021 blev Lars Carstensen den store rival. Nu var det ham, som ville vippe kaliffen af pinden. Det blev til en splittelse mellem Socialdemokratiet og Konservative, som heller ikke ved dette valg havde Venstres entydige opbakning.
Efter valget i 2021 blev Venstres Jesper Larsen trukket ind som næstformand for Økonomiudvalget og allieret til Socialdemokratiet. Pludselig var det Jesper Larsen, som stod som medunderskriver på de vigtige pressemeddelelser. Lars Carstensen blev holdt på afstand.
Jesper Larsen har aldrig lagt skjul på, at hvis der kom et borgerligt flertal efter valget i 2025, så ville han blive borgmester med støtte fra Socialdemokratiet.
Chokbølgerne var derfor til at mærke i Socialdemokratiet, da Jesper Larsen pludselig trak sig som borgmesterkandidat i august 2025. Han ville fokusere på sin virksomhed og familie. Måske han havde en anelse om, hvordan det ville være at blive borgmester på de røde partiers nåde?
Morten Flindt og Nicolai Bechfeldt ville begge være spidskandidat. Bechfeldt valgt afstemningen med 15-14.
Det faktum, at Nicolai Bechfeldt er nabo til Jesper Larsen, gav en vis ro i Socialdemokratiet. Morten Flindt blev betragtet som en mere urovækkende spidskandidat for Socialdemokratiet, da han virkede mere fast i kødet i forhold til at føre borgerlig politik. Han har da også forladt Venstre for at føre Venstres politik. Det var mens Nicolai Bechfeldt og Socialdemokratiet stadig var gode venner og stemte ens i byrådet.
Efter valget af Nicolai Bechfeldt som spidskandidat gik de første meldinger på, at de borgerlige havde fundet sammen, men enhver som fulgte debatterne på TV2 Kosmopol og DR kunne konstatere, at Nicolai Bechfeldt og hans kampfælle Robert Mørck fra Liberal Alliance ikke entydigt bakkede op om den mere rutinerede Lars Carstensen. Kropssproget hos de to soldaterkammerater var markant og meldingerne var kryptiske.
Det blev til en løsning om, at den med flest mandater bag sig skulle være borgmester, hvis der var et borgerligt flertal. Med flotte meningsmålinger til Liberal Alliance var det bestemt på vippen. Ja, mon ikke man hos Venstre og Liberal Alliance, vurderede, at det var stensikkert med flest mandater bag Bechfeldt?
Til deres store overraskelse gik de Konservative igen frem, og Liberal Alliance fik et skidt valg.
Lars Carstensen vandt den – eller noget. For selvom Bechfeldt kunne regne med Liberal Alliance, så var der fem konservative mod fire fra Venstre og Liberal Alliance. Dansk Folkeparti var aldrig med i forhandlingslokalet, men støttede Nicolai Bechfeldt, så det stod reelt fem-fem.
Men der var ikke noget entydigt borgerligt flertal!
Radikale Venstre meldte sig på valgnatten klar til at støtte Lars Carstensen. Men så kom Ole Bondo Christensen ned i aulaen og hentede Jesper Larsen. Den gamle aftale blev aktiveret med Nicolai Bechfeldt i rollen som Jesper Larsen.
Det førte til den dramatiske situation, hvor Lars Carstensen kom ned og meldte ud om en aftale, som ville gøre ham som borgmester. Den skulle blot skrives under. Han nåede dårligt at forlade aulaen af den ene trappe, før Nicolai Bechfeldt kom ned af den anden trappe med en underskrevet aftale, som gjorde ham til borgmester med støtte fra de røde partier og Liberal Alliance. Det skete alt sammen, mens K, V, LA og RV havde forladt forhandlingslokalet for at tage en tissepause.
Ved at støtte Nicolai Bechfeldt som borgmester fik Socialdemokratiet drevet endnu en kile ind mellem de borgerlige partier. Valgnatten slog et eventuelt borgerligt samarbejde 20 år tilbage i tiden.
Nu er de Konservative så tilbage i folden hos Socialdemokratiet. Det skete i forbindelse med budgetforhandlingerne, hvor Venstre og Nicolai Bechfeldt igen blev sat udenfor, mens Lars Carstensen kom tilbage i varmen og nu lovpriser det brede samarbejde med de røde partier.
Borgerlige samarbejdsproblemer udstilles
Spillepladen ændrede sig igen i forbindelse med gruppemødet i Radikale Venstre den 21. september. Anders Medum Groth blev valgt som gruppeformand. Tine Hessner tog sit gode tøj og forlod gruppen. Hun er nu radikal udenfor. Hvad det så end betyder?
Nu er der potentielt 11 mandater til højre for Socialdemokratiet, men det udstiller også, hvor voldsomme de borgerlige samkvemsproblemer er.
Hvis borgmesteren ønsker en såkaldt omkonstituering, hvor alle poster med undtagelse af borgmesterposten kan skifte hænder, skal han i den grad sluge kameler.
Han skal omvende Lars Carstensen, som på valgnatten beskrev hans som konstituering med den røde fløj som forræderi og er stærkt kritisk overfor borgmesteren indsats i budgetforhandlingerne.
Borgmesteren skal også omvende Tine Hessner, som brugte ordet ”løgn” om Nicolai Bechfeldts ageren på valgnatten. Tine Hessner vil ikke være nem at forhandle med.
Borgmesteren skal nok også have sig en snak med Musa Harmanci, som forlod Venstre efter Jesper Larsen stoppede som borgmesterkandidat og nuer konservativt byrådsmedlem.
Morten Flindt skal nok også tages i ed. Han nægtede at bakke op om lukningen af bestyrelsen på Plejecenter Lillevang. Ifølge ham selv blev han bedt af Nicolai Bechfeldt og Markus Jin om at forlade partiet, hvis han ikke ville følge partilinjen i den sag.
Hvis Nicolai Bechfeldt kan gøre alt det, så kan han sætte Socialdemokratiet udenfor indflydelse. Intet som helst tyder på, at det er et opnåeligt mål.
Tilbage står, at Socialdemokratiet fortsat er den herskende kraft i byrådet.
Del og hersk-tesen lever videre. Det samme gør de borgerlige kvaler i Furesø Kommune.
