Happy Feet Jamband spiller ved lørdagsjazz i Galaksens Café Cassiopeia den 5. september kl. 11 til 13.
I lindy-hop miljøet i København mødes mennesker for at danse til swingmusik, men der skal jo også være musikere, som kan spille til.
Derfor mødes musikere på kryds og tværs for at spille for de dansende.
Lørdag den 5. september kl. 11 til 13 kan man høre Happy Feet Jamband, som har sit udspring i dette miljø.
Happy Feet Jamband består af Maksim Sorokin – guitar, mundharmonika og sang, Ulrich Fricke-Pedersen – guitar, Kurt Højbjerg – saxofon og sang, Bengt Albjerg – kontrabas og Mikkel Find Jensen – trommer.
Kridt danseskoene og kom og få en swingom, eller kom bare for at lytte og vippe med foden.
Bemærk at tidspunktet er ændret siden sidste sæson.







