Lokal legende – Finn Andersen

Fra 1972 til 2006. I 34 år havde fritidsinspektør Finn Andersen en finger med i stort set alt i Værløse.
Furesøbad, Værløsehallerne, svømmehallen, spejderhusene, Galaksen, fodboldbanerne, biografen og meget mere.
Afskedsreceptionen i 2006 var overvældende. Finn blev mødt med kærlighed og taknemmelighed af fritidslivet og overøst med rosende ord om ordentlighed, flid, hjælpsomhed.
– Det var rart at få sagt pænt farvel, men det var næsten alt for meget, lyder det beskedent fra Finn Andersen.
Fritidslivets taknemmelighed handlede især om et usædvanligt talent for at finde gode løsninger.
– Når man som jeg har været i FDF og bagefter i en idrætsforening, var man vant til at finde folk i kommunen til at hjælpe. Nu havde jeg selv muligheden for at hjælpe andre. Det betød meget for mig, at de fik den rette hjælp, forklarer Finn Andersen.
Den unge mand fra Østerbro kom til en kommune i vækst. Fritidsfaciliteterne skulle følge med den store befolkningstilvækst. Det blev Finns livsopgave.
– Det var utroligt spændende, for der skete altid et eller andet. Det var gode tider. Det er meget lidt, jeg har prøvet at skære ned. For der var virkelig stor opbakning til fritids og kulturlivet. På en eller anden måde var der basis for at realisere det hele, forklarer Finn Andersen.

Tjente under fem borgmestre
Lokalpolitikerne ville også det bedste for fritidslivet. Finn har tjent under fem borgmestre: Olaf Beck (K),Ernst Ellgaard (K), Gunnar Christensen (S), Erik Eefsen (K) og Jesper Bach (V), men gennem alle årene var der også en meget aktiv ildsjæl i Kurt Bork Christensen (V).
– Min fordel var nok, at jeg vidste, hvordan foreningslivet fungerer. Hvis man ikke ved det, så er det svært at guide politikerne. Det er relativt meget, vi har fået sat gang i gennem årene. Jeg var rigtig glad for at være en del af det, og meget glad for opbakningen fra politikernes side, fortæller Finn Andersen, som også fremhæver eksterne samarbejdspartnere, som entreprenør Bjarne Juul Pedersen, ingeniør Keld Fisker, biografdirektør Keld Petersen og de skiftende formænd for Syvstjernescenen (I dag Furesø Teater red).
Gennem det hele har hustruen Lis været Finns trofaste støtte. De mødte hinanden til bal i Roskildehallen, fordi Lis spillede håndbold i USG. Pigen var 16, Finn var 20.
-Jeg kom til at træde hende over tæerne, da vi dansede. Det har jeg gjort lige siden, siger Finn Andersen og kigger kærligt over på Lis. De blev gift i 1966 og flyttede ind i rækkehuset på Bavnestedet i 1972, da et vennepar anbefalede stedet.

Første møde med Værløse
Finn Andersens første møde med idrætslivet i Værløse fandt sted i en påskeferie. Han var spejderleder i FDF, og turen gik som altid til hytten i Egebjerg. Her fik de den idé at arrangere en fodboldkamp mod Hareskov IF.
– Jeg mødte en mærkelig mand i Hareskov IF og fik aftalt kampen. Det viste sig at være redaktør Kaj Øgaard Sørensen. Mange år senere var han den første, som dukkede op på mit kontor på Værløse Rådhus og ønskede tillykke med ansættelsen, fortæller Finn Andersen.
Finn voksede op som enebarn på Østerbro. Han er født med spastisk lammelse i venstre sides arme og ben, men det forhindrede ham ikke i at være særdeles aktiv.
– Jeg var en lille lort. Jeg løb og cyklede meget. Det var nødvendigt for at kunne stikke af fra kvarterets store drenge. Jeg skulle også levere varer for min mors ismejeri.
Finn blev FDF-spejder som 9-årig og var særdeles aktiv. Familien havde en stor interesse for fodbold, idet onklen Knud var på landsholdet og scorede sejrsmålet mod Sverige i 1937. Turen gik hver weekend til Idrætsparken for at se B 1903, KB, Frem og AB spille hjemmekampe. Håndbolden kom til, da Finn var 11-12 år gammel. Han var ofte til kampene i Idrætshuset og Otto Mønsted Hallen.
– I FDF var der et håndboldstævne hvert år. Det var et københavnsmesterskab og blev spillet på Nørre Allé. Vi trænede håndbold i en lille hal på Holsteinsgade og på sommerlejren ved Sejerøbugten. Jeg spillede ikke selv, men trænede de andre. Et par knægte opfordrede mig til at blive træner i den nye klub Stadion. Jeg kom til at hjælpe med U14-drengene, men efterhånden blev det virkelig omfattende. Vi trænede når der var plads – om det så var lørdag aften eller søndag morgen, fortæller Finn.
Stadion tog den helt store tur op i rækkerne. I 1972/73 kulminerede det med to danske mesterskaber. I begge tilfælde med Finn Andersen som holdleder.
Året efter fik han tilbudt at træne FIFs herrer. Han førte dem op i 1. division, hvor det blev til en overraskende flot 6.plads.
I arbejdslivet kom Finn i lære som kontorelev hos Københavns Belysningsvæsen. Her opdagede han, hvordan to gasværker opgjorde timesedlerne forskelligt. Da han gjorde ledelsen opmærksom på det, fik han plads på direktørens kontor.

20 år med landsholdet
Finn Andersens meritter var for længst blevet opdaget. Efter OL i München i 1972 blev han opfordret til at træde til som holdleder. Det blev til 20 år som holdleder og tre olympiske lege.
– Det var samme år, hvor jeg blev ansat i Værløse Kommune. Det kom til at passe godt sammen. Jobbet som fuldmægtig udløste en mængde møder udenfor normal arbejdstid, så jeg kunne afspadsere, når landsholdet skulle ud at rejse, fortæller Finn Andersen.
De danske spillere var glade amatører, mens de østeuropæiske lande brugte sportsamatørbegrebet til at dominere sporten. Først ved OL i Los Angeles i 1984 begyndte det danske hold at kunne blande sig i toppen. Bolsjedrengene med Morten Stig Christensen, Michael Fenger og Jens-Erik Roepstorff nåede semifinalen, men tabte overraskende til Vesttyskland og siden til Rumænien i bronzekampen.
Finn fortsatte som træner og holdleder for flere klubber, men nåede også at opleve sin søn Søren og hans årgang i Værløse Håndboldklub gøre sig flot bemærket med en andenplads ved U16-DM.