Fredag den 23. oktober inviterer Great by Choice til en underholdende og festlig aften i velgørenhedens tegn, når nogle af Danmarks største stjerner samles til Charity Håndbold Showkamp for at støtte Legeheltenes arbejde.
Af Mikkel Kjølby
Allan Olesen Arenfeldt er mest kendt for sin lange karriere som professionel fodboldspiller – herunder 109 kampe for FC Nordsjælland.
Efter karrierens afslutning stiftede han virksomheden Great By Choice, som hører hjemme i Farum.
I sidste måned stod Great By Choice bag en showkamp i Right to Dream Park. Nu gælder det en håndboldkamp i Farum Arena.
Tidligere landsholdsspiller Lars Rasmussen trækker i trådene i den forbindelse. Han arbejder som kommentator for Pluto TV og har formået at få TV-stationen til at sende live fra Farum Arena.
Lars Rasmussen samler sit eget drømmehold, bestående af håndboldspillere som Kristian ”Mur” Asmussen og Simone Böhme og kendte danskere som Philip May, Mark O. Madsen, Jeanette Ottesen, Faustix, Sy Lee, Louise Sejr Hjort og Sejr Buddy Hjort.
Den 23. oktober løber Lars Rasmussens hold på banen til årets Charity Håndbold Showkamp. Modstanderen er et udvalgt hold fra Furesø Håndbold.
Charity Håndbold er meget mere end blot en håndboldkamp. Du kan både udforske fanzonen, hvor der vil være en foodtruck med lækre thaicubes, konkurrencer og merch.
Senere på aftenen kan tilskuerne deltage i lotteriet, hvor man kan vinde fede præmier, og efter kampen er der mulighed for både billeder og autografer med aftenens stjernespillere.
Arrangementet finder sted fredag den 23. oktober kl. 17.30-21.30 i Farum Arena.
Billetter kan købes på dette link: CHARITY HÅNDBOLD – Vi samler ind til LEGEHELTENE. – Great by choice
Charity Håndbold foregår fredag d. 23. oktober 2026 i Farum Arena
Fanzonen åbner kl. 17.30
Spillerne ankommer fra kl. 18.30
Håndboldkampen starter kl. 20.00
Det er muligt at få taget billeder og få autografer af spillerne
Se alle stjernespillerne på: CHARITY HÅNDBOLD – Vi samler ind til LEGEHELTENE. – Great by choice
Arrangementet slutter kl. 21.30.







