FC Jonstrup er i gang med en genopbygning. I den forbindelse har Jan Hansen VVS og REMA 1000 givet usædvanligt flotte sponsorater.
FC Jonstrup var lige ved at lukke og slukke. Men så tog nogle ildsjæle fat og har genstartet klubbens ungdomsafdeling, som på rekordtid har fået mange medlemmer.
Der var så lige det problem, at klubbens kasse var stort set tom. Der har hverken været til nye bolde, tøj, mål, sociale arrangementer eller for den sags skyld overtræksveste.
Martin Nørtoft fra FC Jonstrup rakte i den forbindelse ud til den lokale VVS-mester Jan Hansen, som i flere årtier har drevet sin virksomhed fra en base i industrikvarteret Walgerholm i Jonstrup. Han blev mødt af overvældende støtte.
– Jan er lokal og en passioneret støtte af Jonstrup. Jan har hjulpet os med et flot sponsorat- Det har gjort. at vi har kunne købe kamptøj til alle spillere i klubben, samt tøj til trænerne. Det er en kæmpe hjælp. Vores gamle tøj var utroligt nedslidt, fortæller Martin Nørtoft, som er helt lyrisk over den flotte støtte.
– Vi har indtryk af, at Jans sponsorat er et sponsorat af hjertet. Det tog ham ikke mange sekunder at sige ja til at sponsorere, da jeg spurgte ham, forklarer Martin Nørtoft.
Men der stopper den gode historie ikke. For den nye købmand i REMA 1000 Jonstrup, Kristoffer, har valgt at bidrage med et lignende beløb.
-N u hvor vi oplever massiv medlemstilvækst, betyder det utroligt meget med lokale sponsorer, så vi kan sikre bedre træningsforhold og faciliteter. For det er ikke billigt at drive en fodboldklub, konstaterer Martin Nørtoft.
Lokale virksomheder støtter fodboldklub
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest