Lynnedslag i bevaringsværdigt træ – Nu skal det fældes

Lindetræet fik så svære skader af lynnedslaget, at det skal fældes.

Jonstrup 89 fik gjort lindetræet på hjørnet af Seminarievej og Søhusvej bevaringsværdigt, men så slog lynet ned i træet. Nu skal det fældes.
Af Mikkel Kjølby
Borgerforeningen Jonstrup 89 var forudseende, da der i sin tid skulle laves lokalplan for området ved Søhusvej. Man fik gjort et flot lindetræ på hjørnet af Seminarievej og Søhusvej bevaringsværdigt, så det ikke kunne fældes af en bygherre.
Det blev aktuelt noget senere, da Furesø Kommune solgte det gamle landhus som håndværkertilbud. Huset blev revet ned og i dag står et stort, moderne hus på grunden.
Det overlevede træet, fordi det var bevaringsværdigt. Men så greb naturen ind.


Fredag den 17. juli slog lynet ned i træet. Det fik voldsomme følger på villakvarteret på Nørre- og Søndervangsvej.
– Der røg 14 relæer i hele grundejerforeningen og gav en del skader på ovne, computere, fjernsyn, gulvvarme og vores gadebelysning er fortsat i udu, fortæller Nils Toft.
Lynnedslaget var så voldsomt, at grene fra træet blev slynget rundt i kvarteret og ødelagde en mur.
Furesø Kommune har været forbi for at bedømme træet, som står på privat jord. Dommen lød på, at det burde rives ned.
Den nye ejer af grunden fik indrettet byggeriet, så det passede med den gamle træs placering. Nu skriver han om sagen i Jonstrup 89s facebookgruppe.
– Det vurderes at træet har taget irreversibel skade og kommunen har på den baggrund givet dispensation til fældning. Vi overvejer at plante et træ fra SITAS i 6-8 meters højde “til minde” om linden – og fordi pladsen “kalder på” et træ igen. Vi har ikke bestemt os for art, men er åben for forslag, lyder det fra Henrik Kromann.

Skaderne på træet gør, at kommunens planafdeling vurderer, at det skal fældes.
Sådan så lindetræet ud inden salget af håndværketilbuddet.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *