Festlig Familie Fredag på Farum Bibliotek med Rasmus Bregnhøi og Peter Nordahl den 23. oktober.
På Farum Bibliotek kan du opleve spændende dyrefortællinger og live-tegning, når illustrator Rasmus Bregnhøi og forfatter Peter Nordahl besøger biblioteket og fortæller om dyr og dyrevennen Anna. Vi skal høre om forskellige dyr, som børnene kender og møder i deres hverdag, og samtidigt se dem blive tegnet.
Efterfølgende er der grøn, familievenlig fællesspisning hos Café Trappaud, som I finder lige ved siden af biblioteket. Der er absolut ingen grund til stress – aftensmaden bliver serveret.
Arrangementet afholdes i Teatersalen i Farum Kulturhus fredag den 23. oktober kl. 16.30
Selve arrangementet er gratis, mens fællesspisningen koster 30 kr. for børn og 60 kr. for voksne. Man kan vælge at deltage i en eller begge aktiviteter.
Husk at købe billetter til fællesspisningen senest onsdag d. 21. oktober kl. 13.
For børn fra ca. 5 år







