Ryget Skovby har fået en ny helt. Den otte måneder gamle Golden Retriever Maggie.
Af Mikkel Kjølby
Der er god grund til at klø Maggie en gang bag ørerne eller give en godbid. For den otte måneder gamle Golden Retriever var den første til at slå alarm, da der fredag den 8 november udbrød brand i et rækkehus i Skovhaven.
For Maiken Lundgren Olsen er det en del af morgenrutinen at lukke øjestenen Maggie ud i forhaven. Denne morgen gik Maggie i gang at give hals som aldrig før. Maiken lukkede Maggie ind for ikke at forstyrre naboernes nattesøvn, men Maggie blev ved med at gø. Det stod klart for Maiken, at Maggie ville fortælle hende noget.
– Maggie har gøet før, når nogen er gået forbi i mørket, men denne morgen blev hun ved. Så jeg gik udenfor igen. Da jeg kom ud igen, kunne jeg se flammerne, fortæller Maiken.
Hun skyndte sig ud på vejen. Beboeren i det ramte hus var gået i gang med at slukke branden med en kost, men havde ikke ringet til 112. Det gjorde Maiken og fik sammen med en anden genbo vækket naboerne.
Man bor tæt i Ryget Skovby, så katastrofen lurede, men ved en forrygende indsats af naboer og brandfolkene lykkedes det at begrænse skaderne til det ene hus, dog med små skader på et af naborækkehusene.
Indsatsleder fra brandvæsenet, Johnny Leth Ochwat, oplyser.
– Vi har en teori om, at branden er opstået i en skraldespand udenfor hoveddøren. Herfra har den fået fat i træværket og spredt sig op til taget, siger Johnny Leth Ochwat.
Maiken Lundgren Olsen er enig i den teori.
-Da jeg ringede til vagtcentralen, var der ikke ild i taget, men det gik hurtigt og inden jeg fik lagt på, stod der flammer op igennem taget, fortæller Maiken Lundgren Olsen.
Man mærker Maikens stolthed over Maggies indsats. Det er da også blevet belønnet. En nabo har været forbi med en hel spand godbidder som tak for hjælpen. Maggie er en frisk og aktiv hund, så hvis man møder dem, må man godt give den en godbid og klappe den lidt. Hun tager gerne imod.
– Jeg ved ikke om, det ligger i deres instinkter, at de skal advare om ildebrand, men det er rart at have en levende brandalarm ved sin side, konstaterer Maiken med stolthed i stemmen.
For Maggie var det ikke en rar oplevelse. Hun var påvirket af det længe.
– Vi kunne tydeligt mærke på Maggie, at hun var meget oprevet. Vi har endda talt med en ekspert i hundeadfærd om det. Der gik noget tid, før Maggie faldt til ro, fortæller Maiken Lundgren Olsen.
