Mahdi kom med på afbud – greb chancen med knockoutsejr

Daniel Clifford (tv.) og Mahdi Abu Hasish (th) vandt begge deres kampe, da de repræsenterede DABU Øst i en kamp mod Sverige. Foto: Farum Bokseklub.

Farum Bokseklubs unge talenter fortsætter fremgangene.
I weekenden mødte et udvalgt hold fra DABU Øst et hold fra Sverige.
DABU Øst fik et afbud og så blev der bud efter Farum Bokseklubs talent Mahdi Abu Hasish, som i sidste måned vandt HSK Box Cup.
Mahdi Abu Hasish greb chancen på flotteste vis. Han knockoutede sin svenske modstander i første omgang.
– Mahdi træffede flot med dybe slag og efter et velplaceret leverstød, så var kampen ovre, fortæller træner Marcus Mario Kurszewska.
Daniel Clifford var udtaget til stævnet, fordi han er en del af DABUs udviklingstrup. Farum Bokseklubs slider har leveret gode resultater på det sidste og fortsatte i samme takt. Han boksede en fin kamp og hev sejren hjem med dommerstemmerne 4-1.
– Daniel viser flotte takter. og han sikrede sig endnu en sejr. Vi er stolte over, at vi deltog for Team Dabu Øst med nogle gode kampe, fortæller Marcus Mario Kurszewska.
Farum Bokseklub har en stor gruppe af unge boksere på vej. Denne weekend bød også på diplomstævne. Her deltog Arthur Dall, Linus Hedegaard, Abdul Rehman og Jonathan Dalsgaard.
Dermed tog de alle fire endnu et skridt imod at blive kampboksere.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder