Fire unge tilskuere overfaldt spillere og trænere fra Farum Boldklub efter en U19-kamp i Ringsted.
Ringsted IF og Farum Boldklubs U19-hold spillede torsdag aften en normal kamp uden de store begivenheder. Kampen sluttede målløs. Men så eksploderede det hele.
Ifølge TV2 Øst blev spillere og trænere fra Farum Boldklub overfaldet af fire unge tilskuere, som brugte kniv i overfaldet.
TV2 ØST oplyser, at flere personer blev lettere kvæstet ved overfaldet og kørt på skadestuen til behandling. TV2 ØST melder om ingen alvorlig personskade.
TV2 ØST har talt med formanden for Farum Boldklub, Torben Stensdal.
– Det er dybt trist, det, der er sket, men det er ikke en sag, der egner sig til medierne. Derfor har jeg ikke nogen kommentarer til den, siger han til TV2 ØST.







