Medum Groth – Det er langt fra holdbart

Anders Medum Groth (RV):

Nødvendigheden af omprioriteringer og dermed besparelser på normalområdet indenfor Furesøs skoleområde er ikke holdbart. Det mener næstformand i Børne- og Skoleudvalget, Anders Medum-Groth (RV).
– Det er en meget svær situation vi kigger ind i på skoleområdet. Udgifterne til specialundervisning stiger kontinuerligt, og de seneste år har vi sparet mange penge på skoleområdet. Det er svært at forestille sig, at vi hele tiden blot kan hente pengene til specialundervisningen fra den almene skole. Reelt set udhuler vi den almindelige folkeskole ved den praksis. Vi kan ikke blive ved med at hente pengene på skolens kopipengekonto, på budgettet til indkøb af nye bøger og på at lade færre lærere løse opgaven i folkeskolen. Det er langt fra holdbart, fastslår Anders Medum Groth.
Sparekravet er opstået efter nye stigninger i udgifter til specialområdet og skal udmøntes i 2024.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest