Tirsdag den 1. september, kl. 17.00 – 18.30 byder Mette Madvig indenfor til Åben Permakulturhave hos Skovbakken Permakultur.
Af Mikkel Kjølby
Mette Madvig stødte første gang på permakultur i 2014. Det var i hendes stigende erkendelse af klima- og biodiversitetskrisernes omfang og en masse skvalderkål i haven.
Det blev til en permakulturhave hjemme på Skovbakken 21 i Værløse og en række kurser og uddannelser indenfor emnet. I dag er hun selvstændig i Skovbakken Permakultur, hvor hun blandt andet tilbyder kurser, foredrag og rådgivning.
I april 2026 inviterede Mette indenfor til Åben have. Det blev en stor succes med 50 gæster. Nu sker det igen. Tirsdag den 1. september kl. 17 til 18.30 kan man komme indenfor i permakulturhaven. Det kræver ingen tilmelding, man kan blot møde op.
– Jeg dyrker efter permakulturprincipper. Det er med skovhave, flerårige grøntsager, gravefri køkkenhave og der er ænder og høns i haven, som hjælper med pasningen af haven, siger Mette Madvig, som vil fortælle om designløsninger i haven.
Som fx skovhaven, hvor der dyrkes mad i flere lag, en gravefri køkkenhave og opbevaring af afgrøder, dyr integreret i pasning af haven, opbygning af frugtbar jord og stor mangfoldighed
– Det er alt sammen i et system tilrettet os mennesker som lever her. Vores have er en del af det landsdækkende Permakultur Haver netværk i foreningen Permakultur Danmark. Vi oplever en stigende interesse for at se permakultur i praksis og derfor åbner en række haver i sensommeren, forklarer Mette Madvig.
Man kan skrive til Mette pr. e-mail: mette@madvig.dk hvis der er spørgsmål







