Werner Dans var repræsenteret ved VM i Hip Hop ved Mie Nybro og Isabella Werner.
Efter flotte præstationer ved DM var Mie Nybro og Isabella Werner udtaget til VM i Hip Hop. Mesterskaberne blev afviklet i denne uge i den makedonske hovedstad Skopje.
Ud af 120 deltagere blev Mie og Isabella nummer 48 i rækken voksne/U21.
– De var ganske tilfreds, fortæller Anette Werner.
Mie og Isabella var med til VM for første gang og var et af de yngste par.
Begge piger arbejder for øvrigt som instruktører i Werner Dans på Kirke Værløsevej i Værløse.