Mille vil skabe bolig- og fritidsmesse i Farum Arena

Mille Nordkvist vil have Farum Arena til at summe af liv i weekenden den 19/20. september.

Farum Arena skal summe af liv, når Mille Nordkvists bolig- og fritidsmesse løber af stablen den 19. og 20. september. Det bliver to dage med oplevelser, hygge og gode tilbud.
Af Mikkel Kjølby
Furesøborgeren Mille Nordkvist er sprunget ud som selvstændig med virksomheden NordElevate. En af de første aktiviteter bliver en bolig- fritidsmesse den 19. og 20. september i Farum Arena.
– Jeg tænker, at vi mangler noget aktivitet. Noget hvor vi alle sammen laver noget sammen, siger Mille Nordkvist.
Bolig- og fritidsmessen kommer til at favne bredt. Det er Milles håb at tiltrække lokale virksomheder, som vil vise produkter frem for gæsterne.
– Det er for de lokale virksomheder, men vi kommer til at gå lidt udenfor Furesø Kommune for at få volumen på. Jeg regner med, at der kommer møbler, tøj, mad, rideudstyr, pokemon og meget mere. Det skal være for hele familien. Det skal fungere for hele familien, fordi der er noget for alle, derfor kommer der også noget underholdning, fortæller Mille Nordkvist.


Mille har lejet hele Farum Arena, men de fleste aktiviteter kommer til at foregå i den store hal. Her kommer der stande i udkanten og inde i midten bliver der et område med forplejning.
– I midten af hallen bliver der et område med foodtrucks, så man kan få noget at spise. Det giver opholdstid for de besøgende, mens de kigger på alle standene, forklarer Mille Nordkvist.
Mille har de første udstillere på plads, men den rutinerede sælger agter at bruge det klassiske udtryk Kold kanvas, og tage kontakt til lokale virksomheder i den nærmeste fremtid.
– Jeg er glad, hvis der kommer 20-30 stande. Alt over det er bare et plus. Jeg håber at virksomhederne tager godt imod det.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder